Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
414 Hvad angaar forskellige Arter, som hører til samme Slægt, der ifølge vor Teori maa være kommen et Sted fra, saa bliver, dersom vi gør den samme Indrømmelse som før angaaende vor Uvidenhed og erindrer, at nogle af Livets Former har forandret sig meget lang- somt, hvorved der altsaa bliver givet uhyre Tidsperioder til deres Vandren, Vanskelighederne langt fra uovervindelige, endskønt de i dette Tilfælde og ogsaa i det, hvor det er Individer af samme Art, ofte er store. For at give et Eksempel paa de klimatiske Forandringers Ind- virken paa Udbredelsen, har jeg forsøgt at vise, hvor vigtig en Rolle Istiden har spillet, der endogsaa paavirkede Ækvator-Egnene, og som, medens Kulden og Varmen skiftede med hinanden i Nord og Syd, tillod Organismerne paa de to modsatte Halvkugler at blande sig med hinanden og lod nogle af dem blive oppe paa Bjærgtoppe i alle Dele af Verden. For at vise, hvor forskellige Transportmidlerne er, har jeg nogenlunde udførligt omtalt de Maader, paa hvilke Fersk- vandsorganismerne er bleven ført omkring. Dersom der ikke er uoverkommelige Vanskeligheder for at ind- rømme, at i Tidernes Løb alle Individer af samme Art og ligeledes af de forskellige Arter, der hører til samme Slægt, er udgaaet fra et enkelt Sted, saa er de store Hovedtræk i den geografiske Udbredelse forklarlige ved Hjælp af Teorien om Vandring i Forbindelse med paafølgende Modifikation og Mangfoldiggørelse af de nye Former. Vi kan saaledes forstaa, at Skrankerne har stor Betydning, hvad enten det er Land eller Vand, der optræder som Skranke, idet de ikke blot adskiller, men øjensynlig danner de forskellige zoologiske og botaniske Provinser. Vi kan ogsaa forstaa, hvorfor beslægtede Arter er ophobede paa det samme Strøg, og hvorledes det gaar til, at, under forskellige Breddegrader, f. Eks. i Sydamerika, Beboerne af Sletterne og Bjærgene, af Skovene, Marskegnene og Ørknerne er sammenkædede paa en saa mystisk Maade og ligeledes er for- bundne med de uddøde Væsener, der tidligere beboede det samme Fastland. Naar vi husker paa, at det gensidige Slægtskab mellem Organisme og Organisme er af den højeste Vigtighed, kan vi se, hvorfor to Strøg, der næsten har de samme fysiske Betingelser, ofte er beboede af meget forskellige Væsener; thi alt efter den Tid, der var henrunden, siden Kolonisterne kom ind i den ene Egn eller i dem begge, — efter Beskaffenheden af Samfærdselsmidlerne, som