Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
414
Hvad angaar forskellige Arter, som hører til samme Slægt, der
ifølge vor Teori maa være kommen et Sted fra, saa bliver, dersom
vi gør den samme Indrømmelse som før angaaende vor Uvidenhed
og erindrer, at nogle af Livets Former har forandret sig meget lang-
somt, hvorved der altsaa bliver givet uhyre Tidsperioder til deres
Vandren, Vanskelighederne langt fra uovervindelige, endskønt de i
dette Tilfælde og ogsaa i det, hvor det er Individer af samme Art,
ofte er store.
For at give et Eksempel paa de klimatiske Forandringers Ind-
virken paa Udbredelsen, har jeg forsøgt at vise, hvor vigtig en Rolle
Istiden har spillet, der endogsaa paavirkede Ækvator-Egnene, og
som, medens Kulden og Varmen skiftede med hinanden i Nord og
Syd, tillod Organismerne paa de to modsatte Halvkugler at blande
sig med hinanden og lod nogle af dem blive oppe paa Bjærgtoppe i
alle Dele af Verden. For at vise, hvor forskellige Transportmidlerne
er, har jeg nogenlunde udførligt omtalt de Maader, paa hvilke Fersk-
vandsorganismerne er bleven ført omkring.
Dersom der ikke er uoverkommelige Vanskeligheder for at ind-
rømme, at i Tidernes Løb alle Individer af samme Art og ligeledes
af de forskellige Arter, der hører til samme Slægt, er udgaaet fra et
enkelt Sted, saa er de store Hovedtræk i den geografiske Udbredelse
forklarlige ved Hjælp af Teorien om Vandring i Forbindelse med
paafølgende Modifikation og Mangfoldiggørelse af de nye Former.
Vi kan saaledes forstaa, at Skrankerne har stor Betydning, hvad
enten det er Land eller Vand, der optræder som Skranke, idet de
ikke blot adskiller, men øjensynlig danner de forskellige zoologiske
og botaniske Provinser. Vi kan ogsaa forstaa, hvorfor beslægtede
Arter er ophobede paa det samme Strøg, og hvorledes det gaar til,
at, under forskellige Breddegrader, f. Eks. i Sydamerika, Beboerne
af Sletterne og Bjærgene, af Skovene, Marskegnene og Ørknerne
er sammenkædede paa en saa mystisk Maade og ligeledes er for-
bundne med de uddøde Væsener, der tidligere beboede det samme
Fastland. Naar vi husker paa, at det gensidige Slægtskab mellem
Organisme og Organisme er af den højeste Vigtighed, kan vi se,
hvorfor to Strøg, der næsten har de samme fysiske Betingelser, ofte
er beboede af meget forskellige Væsener; thi alt efter den Tid, der
var henrunden, siden Kolonisterne kom ind i den ene Egn eller i
dem begge, — efter Beskaffenheden af Samfærdselsmidlerne, som