Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

415 lod nogle Former komme ind, andre ikke, efter som de, der kom ind, traf sig at komme til at rivalisere mere eller mindre direkte med hinanden og med de oprindelige Beboere, eller de ikke kom til. det, og efter som de indvandrede var i Stand til at variere mere eller mindre hurtigt: vilde der i to, tre eller flere Egne, uden Hen- syn til de fysiske Betingelser, dannes uendelig forskelligartede Livsbetingelser; der vilde blive et næsten uendeligt Beløb af orga- nisk Virken og Tilbagevirken, og vi maatte nødvendigvis finde, hvad vi ogsaa gør, nogle Grupper af Væsener i høj Grad og nogle kun lidt modificerede, nogle i uhyre stort Antal, andre meget faatallige rundt omkring i Verdens forskellige store geografiske Provinser. Disse samme Love hjælper os ogsaa, som jeg har forsøgt at vise, til at forstaa, hvorfor Øerne i Oceanet har faa Beboere, og hvorfor et stort Antal af disse er endemiske eller ejendommelige for dem, og hvorfor, i Overensstemmelse med Udbredelsesmidlerne, inden- for den samme Klasse, en Gruppe af Væsener skal have lutter ejen- dommelige Arter, medens en anden Gruppes Arter allesammen er de samme som dem, der findes i andre Egne af Verden. Vi kan se, hvorfor hele Grupper af Organismer som Padder og Jordpattedyr mangler paa Oceanets Øer, medens selv de mest isolerede Øer har deres egne ejendommelige Arter af Luftpattedyr eller Flaggermus. Vi kan forstaa, hvorfor der er et Forhold mellem mere eller mindre modificerede Pattedyrs Tilstedeværelse paa Øer og den Dybde, Havet har mellem saadanne Øer og det nærmest liggende større Land. Det bliver let for os at indse, hvorfor alle Beboerne af et Arkipelag, endskønt de er specifik forskellige paa de forskellige Øer, er nær beslægtede med hinanden indbyrdes og ogsaa, men mindre nær, med dem, der lever paa det nærmeste Fastland, eller hvilket nu det Sted er, hvorfra Indvandrerne er kommen. Endelig kan vi forstaa, hvorfor der paa to Strækninger, (hvor langt de saa ligger fra hinanden), hvor der findes meget nær beslægtede eller repræsenta- tive Arter, næsten altid er nogle identiske Arter. Som den afdøde Edward Forbes ofte hævdede, er der en iøjne- faldende Parallelisme imellem Livslovene, Tid og Rum igennem, idet de Love, som styrer Formernes Følgen paa hinanden i de for- svundne Tider, næsten er de samme som dem, der nu bestemmer Forskellighederne i de forskellige Strøg. Dette kan vi se af mange Ting. I Tiden er hver Art og Artsgruppe kontinuerlig; thi Undtagel-