Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
415
lod nogle Former komme ind, andre ikke, efter som de, der kom ind,
traf sig at komme til at rivalisere mere eller mindre direkte med
hinanden og med de oprindelige Beboere, eller de ikke kom til. det,
og efter som de indvandrede var i Stand til at variere mere
eller mindre hurtigt: vilde der i to, tre eller flere Egne, uden Hen-
syn til de fysiske Betingelser, dannes uendelig forskelligartede
Livsbetingelser; der vilde blive et næsten uendeligt Beløb af orga-
nisk Virken og Tilbagevirken, og vi maatte nødvendigvis finde, hvad
vi ogsaa gør, nogle Grupper af Væsener i høj Grad og nogle kun
lidt modificerede, nogle i uhyre stort Antal, andre meget faatallige
rundt omkring i Verdens forskellige store geografiske Provinser.
Disse samme Love hjælper os ogsaa, som jeg har forsøgt at vise,
til at forstaa, hvorfor Øerne i Oceanet har faa Beboere, og hvorfor
et stort Antal af disse er endemiske eller ejendommelige for dem,
og hvorfor, i Overensstemmelse med Udbredelsesmidlerne, inden-
for den samme Klasse, en Gruppe af Væsener skal have lutter ejen-
dommelige Arter, medens en anden Gruppes Arter allesammen er
de samme som dem, der findes i andre Egne af Verden. Vi kan se,
hvorfor hele Grupper af Organismer som Padder og Jordpattedyr
mangler paa Oceanets Øer, medens selv de mest isolerede Øer har
deres egne ejendommelige Arter af Luftpattedyr eller Flaggermus.
Vi kan forstaa, hvorfor der er et Forhold mellem mere eller mindre
modificerede Pattedyrs Tilstedeværelse paa Øer og den Dybde,
Havet har mellem saadanne Øer og det nærmest liggende større
Land. Det bliver let for os at indse, hvorfor alle Beboerne af et
Arkipelag, endskønt de er specifik forskellige paa de forskellige Øer,
er nær beslægtede med hinanden indbyrdes og ogsaa, men mindre
nær, med dem, der lever paa det nærmeste Fastland, eller hvilket
nu det Sted er, hvorfra Indvandrerne er kommen. Endelig kan vi
forstaa, hvorfor der paa to Strækninger, (hvor langt de saa ligger fra
hinanden), hvor der findes meget nær beslægtede eller repræsenta-
tive Arter, næsten altid er nogle identiske Arter.
Som den afdøde Edward Forbes ofte hævdede, er der en iøjne-
faldende Parallelisme imellem Livslovene, Tid og Rum igennem,
idet de Love, som styrer Formernes Følgen paa hinanden i de for-
svundne Tider, næsten er de samme som dem, der nu bestemmer
Forskellighederne i de forskellige Strøg. Dette kan vi se af mange
Ting. I Tiden er hver Art og Artsgruppe kontinuerlig; thi Undtagel-