Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

 426 endnu levende Organismer hører til siluriske Slægter. Saaledes er da Beløbet eller Værdien af Forskellighederne mellem disse or- ganiske Væsener, der alle er i samme Grad kødeligt beslægtede med hinanden, kommet til at blive vidt forskelligt. Ikke desto min- dre bliver deres genealogiske Anordning strengt rigtig, ikke blot nu, men ogsaa i enhver paafølgende Afstamningsperiode. Alle A’s mo- dificerede Efterkommere vil ved Arv fra deres fælles Stamform have faaet noget fælles og det vil I’s Efterkommere ogsaa; saaledes vil det være med hver enkelt underordnet Afstamningsskud i ethvert paafølgende Lag. Dersom vi imidlertid antager, at en eller anden Efterkommer af A eller I er bleven saa meget modificeret, at den har mistet alle Spor af sin Oprindelse, i saa Tilfælde vil dens Plads i det naturlige System være bleven tabt, saaledes som det synes at være gaaet med nogle faa nulevende Organismer. Alle Efterkom- merne af Slægten F langs med hele dens Afstamningslinie antages kun at være bleven lidt modificerede og de danner en enkelt Slægt. Men denne Slægt, endskønt den er meget isoleret, vil stadig beholde sin tidligere intermediære Stilling. Denne naturlige Anordning er vist paa Tavlen, for saa vidt det er muligt at vise det paa Papir, men paa en meget for usammensat Maade. Dersom vi ikke havde brugt en saadan forgrenet Tegning, men kun havde opskrevet Grup- pernes Navne i lige Rækker, vilde det endnu mindre have været muligt at give en naturlig Anordning; og det er, som man nok kan forstaa, ikke muligt i en Række eller blot i et Plan at fremstille det Slægtskab, der er i Naturen mellem Væsener af samme Gruppe. Saaledes er, efter min Betragtningsmaade, det naturlige System ge- nealogisk i sin Anordning ligesom et Stamtræ. Men det Beløb af Modifikation, som de forskellige Grupper har undergaaet, det maa udtrykkes ved at ordne dem i saakaldte Slægter, Underfamilier, Familier, Sektioner, Ordener og Klasser. Det kunde maaske være Umagen værd at illustrere denne Be- tragtningsmaade af Klassifikationen ved at tage Sprogene som Eks- empel. Dersom vi ejede en fuldstændig Stamtavle over Menneske- slægten, saa vilde en genealogisk Anordning af Menneskeracerne være den bedste Klassifikation af de forskellige Sprog, der nu tales Verden over; og dersom alle uddøde Sprog og alle de intermediære langsomt skiftende Dialekter toges med i Betragtning, saa vilde en saadan Anordning være den eneste mulige. Dog kunde det være,