Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
427 at nogle gamle Sprog havde forandret sig meget lidt og havde af- født faa nye Sprog, medens andre havde forandret sig meget, paa Grund af Udbredelse, Isolering og det Civilisations-Standpunkt, som de forskellige samtidigt nedstammede Samfunds Racer havde, og var saaledes kommen til at afføde mange Dialekter og Sprog. De forskellige Grader af Forskel, der er mellem Sproget af samme Stamme, vilde kunne udtrykkes ved en Anordning i Grupper og Undergrupper, men det rette, eller bedre den eneste mulige, An- ordning vilde endnu stadig være den genealogiske og denne vilde være den strengt naturlige, da den vilde forbinde alle Sprog med hinanden, uddøde og nulevende, ved det nærmeste Slægtskab og vilde angive hvert enkelt Tungemaals Oprindelse og Beslægtethed. Lad os til Bekræftelse af denne vor Betragtningsmaade kaste et Blik paa Klassifikationen af Varieteterne, om hvilke man tror eller ved, at de nedstammer fra en enkelt Art. De har deres Plads under Arterne med Undervarieteterne under Varieteterne og i nogle Til- fælde, hos Husduen f. Eks., udkræves der endnu flere Forskels- grader. Der følges næsten de samme Regler, som naar man klassi- ficerer Arter. Forfatterne har hævdet, at det var nødvendigt at ordne Varieteterne efter et naturligt og ikke efter et kunstigt Sy- stem ; de advarer os f. Eks. mod at sætte to Ananas-Varieteter sam- men blot fordi deres Frugt, endskønt den er den væsentligste Del, tilfældigvis næsten er den samme; ingen sætter den svenske og den almindelige Turnips sammen, endskønt de spiselige tykke Stængler er hinanden saa lige. Hvilken som helst Del man finder er den mest konstante, den bruger man til at klassificere Varieteter efter, saaledes siger den store Agerdyrker Marshal, at Hornene hos Kvæget er meget gode til dette Brug, fordi de er mindre variable end Legemets Skikkelse eller Farve osv., medens Hornene hos Faarene er meget mindre tjenlige, fordi de er mindre konstante. Ved at klassificere Varieteter har jeg erfaret, at, dersom vi havde et vir- keligt Stamtræ, vilde en genealogisk Klassifikation blive foretrukket, og man har forsøgt den i nogle Tilfælde. Thi vi kan være sikre paa, at hvor der har været mere eller mindre Modifikation, der vilde Arvelighedsprincippet nok sørge for at holde de Former sammen, som var beslægtede med hinanden i det største Antal Punkter. Tumlerne holdes, endskønt nogle af Undervarieteterne afviger i den væsentlige Karakter som det at have lange Næb er, dog sam-