Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
428 men, derved at de har Vanen til at tumle fælles; men den kort- næbbede Race har næsten eller ganske mistet denne Vane; ikke desto mindre holder man, uden at tænke over Sagen, disse Tumlere i samme Gruppe, fordi de er kødelig beslægtede og ligner hinanden i nogle andre Henseender. For de vilde Arters Vedkommende har hver eneste Naturforsker faaet Afstamningen med ind i sin Klassifikation, thi i den laveste Afdeling: Arten, samler han de to Køn, og hvor overordentlig me- get disse undertiden afviger fra hinanden i de vigtigste Karakterer ved enhver Naturforsker: de udvoksne Hanner og Hermafroditerne hos visse Snerlefødder har næppe en eneste Karakter fælles og dog er der ingen, der drømmer om at skille dem ad. Saasnart som man fik at vide, at de tre Orchidé-Former Monachantus, Myanthus og Catasetum, som tidligere var bleven regnede for tre forskellige Slægter, undertiden frembragtes paa samme Plante, blev de øje- blikkelig betragtede som Varieteter og nu er det lykkedes mig at vise, at de er Han, Hun og Hermafrodit af den samme Art. Natur- forskeren tager som en Art det samme Individs forskellige Larve- tilstande, hvor meget de saa afviger fra hinanden og fra de voksne og tager ogsaa Steenstrups saakaldte Generationsskifter med, der kun i teknisk Forstand kan siges at holde sig til det samme Indi- vid. Naturforskeren tager ogsaa Monstrøsiteter og Varieteter med, ikke fordi de til Dels ligner Stamformen, men fordi de nedstammer fra den. Eftersom man i Almindelighed har stillet Individer af samme Art sammen, idet man fulgte Afstamningen, endskønt Hanner, Hun- ner og Larver undertiden er højst afvigende, og da Afstamningen ligeledes er bleven brugt til at klassificere Varieteter efter, der har undergaaet et vist og undertiden betydeligt Beløb af Modifikation, kan saa ikke dette samme Afstamningselement være bleven brugt ti! at ordne Arterne under Slægterne og Slægterne under højere Grupper, altsammen i det saakaldte naturlige System? Jeg tror, at man ubevidst har brugt det og saaledes kan jeg forstaa de forskel- lige Regler og Forskrifter, som er bleven fulgt af vore bedste Sy- stematikere. Vi har ingen skrevne Stamtavler, vi maa finde Ens- artethed i Afstamning ved Ligheder af en eller anden Slags. Der- for vælger vi de Karakterer, der, saavidt vi kan skønne, mindst er bleven modificerede i Forhold til de Livsbetingelser, for hvilke hver