Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
429
Art nylig har været udsat. For denne Betragtningsmaade er rudi-
mentære Bygningsforhold lige saa gode som eller endogsaa under-
tiden bedre end andre Dele af Organisationen. Vi bryder os ikke
om, hvor ubetydelig en Karakter er — lad det være Indbøjningen
af Kæbevinklen, den Maade paa hvilken et Insekts Vinge er foldet
eller Huden er bedækket med Haar eller Fjer — dersom den blot
forekommer hos mange og forskellige Arter, særlig hos dem, der
har meget forskellige Livsvaner, saa faar den meget stor Værdi; thi
vi kan kun forklare dens Tilstedeværelse hos saa mange Former
med saa forskellige Vaner ved Nedarvning fra en fælles Stamform.
Vi kan tage fejl i denne Henseende hvad enkelte Bygningsforhold
angaar, men naar flere Karakterer, lad dem være aldrig saa ube-
tydelige, findes sammen i en stor Gruppe af Væsener, der har for-
skellige Vaner, saa kan vi ifølge Afstamningsteorien være sikre
paa, at disse Karakterer er nedarvede fra en fælles Stamform. Og
vi ved, at saadanne samlede Karakterer eller Karakterer, der staar
i Korrelation med hinanden, har særligt Værd for Klassifikationen.
Vi kan forstaa, hvorfor en Art eller en Gruppe af Arter i ad-
skillige af de mest vigtige Karakterer kan afvige fra sine Slægtninge
og dog med Sikkerhed stilles sammen med dem. Dette kan man ro-
ligt gøre, og det bliver da ogsaa ofte gjort, saa længe som et tilstræk-
keligt Antal Karakterer, lad dem være aldrig saa uvæsentlige, røber
den skjulte Ensartethed i Afstamning. Antag, at to Former ikke
har en eneste Karakter fælles, saa kan vi dog, dersom disse to For-
mer forbindes med hinanden ved en Række af mellemliggende
Grupper, bestemt hævde deres Afstamning fra det samme Ophav
og kan roligt sætte dem alle i samme Klasse. Da vi finder at Or-
ganer af stor fysiologisk Betydning — saadanne som tjener til at
bevare Livet under de mest forskellige Eksistensbetingelser — i
Almindelighed er de mest konstante, sætter vi-særlig Pris paa dem;
men dersom disse samme Organer, i en anden Gruppe eller Afdeling
af en Gruppe, findes at afvige meget, saa tillægger vi dem mindre
Betydning for vor Klassifikation. Vi skal straks se, hvorfor embryo-
logiske Karakterer har saa stor Betydning for Klassifikationen.
Geografisk Udbredelse kan undertiden med Nytte bruges ved store
Slægters Klassifikation, fordi alle de Arter af samme Slægt, der be-
bor en bestemt eller isoleret Region, rimeligvis alle nedstammer fra
de samme Forfædre.