Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Analoge Ligheder. — Ved Hjælp af den ovenfor omtalte Betragt- ningsmaade kan vi forstaa den meget vigtige Forskel paa virkeligt Slægtskab og analog Lighed eller Lighed, som er vundet ved Til- lempelse (adaptiv Lighed). Lamarck var den første, der gjorde op- mærksom paa denne Forskel, og Macleay og andre har heldigt fulgt hans Fodspor. Ligheden i Legemets Form og i de finneagtige For- lemmer mellem Dygon’en, der er et tykhudeagtigt Dyr, og Hvalen, og mellem begge disse Dyr og Fiskene, er analog. Hos Insekterne findes der utallige Eksempler herpaa: saaledes satte virkelig Linné, ført paa Vildspor af den udvortes Lighed, et cikadeagtigt Insekt blandt Møllene. Vi ser noget lignende selv hos vore dyrkede Varie- teter, saaledes i den almindelige og den svenske Turnips’s fortyk- kede Stængler. Ligheden mellem Mynden og Væddeløbshesten er næppe mere fantastisk end de Analogier, som visse Forfattere har draget mellem vidt forskellige Dyr. Ifølge min Betragtningsmaade, den nemlig, at Karakterer kun har virkelig Betydning for Klassifika- tionen, for saa vidt som de røber Afstamning, kan vi let forstaa, hvorfor analoge eller adaptive Karakterer, endskønt de har den største Betydning for Væsenets Velfærd, dog næsten er værdiløse for Systematikerne. Thi Dyr, der hører til to højst forskellige Af- stamningslinier, kan meget let være bleven tillempede efter ens Betingelser og saaledes har antaget en nær udvortes Lighed. Men saadanne Ligheder vil ikke røbe, men snarere dølge deres kødelige Slægtskab. Vi kan ogsaa saaledes forstaa, hvad der ved første Øje- kast forekommer os paradoksalt, det nemlig, at de selv samme Ka- rakterer er analoge, naar man sammenligner en Klasse eller Orden med andre Klasser eller Ordener, men viser virkeligt Slægtskab, naar Sammenligningen gøres mellem Medlemmerne af den samme Klasse eller Orden: saaledes er Legemets Form og de finneagtige Luffer kun analoge Karakterer, naar man sammenligner Hvalen med Fiskene, idet de nævnte Karakterer er Lempelser efter Svømning; men Legemets Form og de finneagtige Lemmer tjener som Karak- terer, der udviser virkeligt Slægtskab mellem de forskellige Med- lemmer af Hvalfamilien; thi disse Cetaceer stemmer overens i saa mange Karakterer, store og smaa, at vi ikke kan tvivle om, at de har deres egentlige Legemsform og Lemmebygning fra en fælles Stamform. Det samme er ogsaa Tilfældet med Fiskene. Det mærkeligste Eksempel paa analog Lighed, der nogensinde