Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
441 musens Vinger og Ben, Legemsdele, der jo dog bruges i aldeles forskelligt Øjemed? Hvorfor skulde et Krebsdyr, som har en højst sammensat Mund, der er dannet af mange Dele, som en Følge deraf have færre Ben; eller omvendt hvorfor skulde de, der har mange Ben, have mindre kunstigt indrettede Munde? Hvorfor skulde Bægerbladene, Kronbladene, Støvdragerne og Støvvejene hos Blom- sterne, endskønt disse forskellige Dele tjener vidt forskellige Øje- med, alle være byggede efter den samme Model? Dersom vi holder paa Kvalitetsvalgsteorien, kan vi besvare disse Spørgsmaal. Hos Hvirveldyrene ser vi en Række indvortes Hvirvler med visse Torne og Kamme; hos Leddyrene ser vi Legemet delt i en Række Afsnit, der har udvortes Vedhæng, og hos Blomster- planterne ser vi Bladene ordnede i Spiraler. En uendelig Gentagelse af den samme Del eller det samme Organ er, som Owen har bemær- ket, det almindelige Karakteristikon for alle lavt eller lidet modifi- cerede Former; derfor havde uden Tvivl Hvirveldyrenes ukendte Stamform mange Hvirvler, Leddyrenes ukendte Stamform mange Led og Blomsterplanternes ukendte Stamform mange Blade ordnede i en eller flere Spiraler. Vi har tidligere set, at Dele, som forefindes mange Gange, er i høj Grad tilbøjelige til at varierer i Antal og Bygning. Følgelig vilde saadanne Dele, som allerede i Forvejen forefindes, og som er i høj Grad variable, afgive Materiale til Til- lempelser til de mest forskellige Øjemed, og de vilde i Almindelig- hed i Kraft af Arveligheden beholde tydelige Spor af deres oprinde- lige Lighed eller Grundlighed. Om endskønt man i Bløddyrenes store Klasse let kan vise, at Delene hos forskellige Arter er homologe, saa kan man dog sjæl- dent fremvise Rækker af Homologier, d. v. s. vi er sjældent i Stand til at sige, at en Del er homolog med en anden hos det samme Individ. Og vi kan forstaa denne Kendsgerning; thi hos Bløddyrene finder vi, selv hos Klassens laveste Medlemmer, ikke nær saa megen Gentagelse af en eller anden Del, som vi finder i de andre Klasser af Plante- og Dyreriget. Naturforskerne omtaler hyppigt Hjerneskallen som dannet af metamorfoserede Hvirvler; Krebsenes Kæber som metamorfose- rede Ben, Blomsternes Støvdragere og Støvveje som metamorfose- rede Blade; det vilde i de fleste Tilfælde rimeligvis, som Professor Huxley har bemærket, være mere korrekt at omtale baade Hjerne-