Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
441
musens Vinger og Ben, Legemsdele, der jo dog bruges i aldeles
forskelligt Øjemed? Hvorfor skulde et Krebsdyr, som har en højst
sammensat Mund, der er dannet af mange Dele, som en Følge deraf
have færre Ben; eller omvendt hvorfor skulde de, der har mange
Ben, have mindre kunstigt indrettede Munde? Hvorfor skulde
Bægerbladene, Kronbladene, Støvdragerne og Støvvejene hos Blom-
sterne, endskønt disse forskellige Dele tjener vidt forskellige Øje-
med, alle være byggede efter den samme Model?
Dersom vi holder paa Kvalitetsvalgsteorien, kan vi besvare disse
Spørgsmaal. Hos Hvirveldyrene ser vi en Række indvortes Hvirvler
med visse Torne og Kamme; hos Leddyrene ser vi Legemet delt
i en Række Afsnit, der har udvortes Vedhæng, og hos Blomster-
planterne ser vi Bladene ordnede i Spiraler. En uendelig Gentagelse
af den samme Del eller det samme Organ er, som Owen har bemær-
ket, det almindelige Karakteristikon for alle lavt eller lidet modifi-
cerede Former; derfor havde uden Tvivl Hvirveldyrenes ukendte
Stamform mange Hvirvler, Leddyrenes ukendte Stamform mange
Led og Blomsterplanternes ukendte Stamform mange Blade ordnede
i en eller flere Spiraler. Vi har tidligere set, at Dele, som forefindes
mange Gange, er i høj Grad tilbøjelige til at varierer i Antal og
Bygning. Følgelig vilde saadanne Dele, som allerede i Forvejen
forefindes, og som er i høj Grad variable, afgive Materiale til Til-
lempelser til de mest forskellige Øjemed, og de vilde i Almindelig-
hed i Kraft af Arveligheden beholde tydelige Spor af deres oprinde-
lige Lighed eller Grundlighed.
Om endskønt man i Bløddyrenes store Klasse let kan vise, at
Delene hos forskellige Arter er homologe, saa kan man dog sjæl-
dent fremvise Rækker af Homologier, d. v. s. vi er sjældent i Stand
til at sige, at en Del er homolog med en anden hos det samme
Individ. Og vi kan forstaa denne Kendsgerning; thi hos Bløddyrene
finder vi, selv hos Klassens laveste Medlemmer, ikke nær saa
megen Gentagelse af en eller anden Del, som vi finder i de andre
Klasser af Plante- og Dyreriget.
Naturforskerne omtaler hyppigt Hjerneskallen som dannet af
metamorfoserede Hvirvler; Krebsenes Kæber som metamorfose-
rede Ben, Blomsternes Støvdragere og Støvveje som metamorfose-
rede Blade; det vilde i de fleste Tilfælde rimeligvis, som Professor
Huxley har bemærket, være mere korrekt at omtale baade Hjerne-