Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
443
styrket ved den Opdagelse af Wagner, at Larven eller Maddiken
af en Flue, nemlig Cecidomyia, frembringer andre lignende Larver
ad ukønnet Vej.
Det er allerede bleven sagt, at forskellige Dele og Organer hos
det samme Individ nøjagtig ligner hinanden i en tidlig Fostertil-
stand, men som voksne bliver vidt forskellige og tjener vidt for-
skellige Øjemed. Saaledes er det ligeledes bleven sagt, at Fostrene
af de mest forskellige Arter indenfor samme Klasse i Almindelighed
nøje ligner hinanden, men bliver vidt forskellige, naar de er fuldt
udviklede. Et bedre Bevis paa dette sidste, end det von Baer har
meddelt, kan ikke gives; det er nemlig det, at Pattedyrenes, Fug-
lenes, Salamandernes og Snogenes, rimeligvis ogsaa Havskildpad-
dernes, Fostre i deres tidligste Tilstande i overordentlig høj Grad
ligner hinanden baade i det hele taget og ogsaa i den Maade, paa
hvilken deres enkelte Dele udvikles, og saa stor er i Virkeligheden
Ligheden, at vi ofte kun kan skelne de forskellige Fostre fra hin-
anden ved Hjælp af Størrelsen. Jeg har i min Besiddelse to smaa
Fostre i Spiritus, men har glemt at sætte Navne paa dem, og der-
for er jeg nu ganske ude af Stand til at sige, til hvilken Klasse de
hører. Det kan være Salamandre eller smaa Fugle eller meget smaa
Pattedyr, saa fuldkommen er Ligheden i den Maade, paa hvilken
Hovedet og Kroppen er dannet hos disse Dyr. Der er rigtignok
endnu slet ingen Ekstremiteter paa disse Fostre; men, selv om de
havde været der paa deres tidligste Udviklingstrin, vilde det ikke
have hjulpet os stort, thi Salamandernes og Pattedyrenes Fødder
og Fuglenes Vinger og Fødder lige saa vel som Menneskets Hæn-
der og Fødder opstaar alle af den samme Grundform. De ormfor-
mede Larver af Møl, Fluer, Biller osv. ligner i Almindelighed hin-
anden meget mere end de fuldkomne Insekter, men i disse Til-
fælde er Fostrene virksomme og ved at være bleven tillempede til
særegne Livsforhold, er de undertiden kommen til at afvige meget
fra hinanden. Et Spor af Loven om Embryoernes Lighed varer
undertiden til en temmelig sen Alder, saaledes ligner Fugle af
samme Slægt eller af nærstaaende Slægter ofte hinanden i deres
første Fjerbeklædning; vi ser det saaledes af dc plettede Fjer hos
Ungerne i Drosselgruppen. I Katteslægten har de fleste Arter Stri-
ber eller Pletlinier, og Striber eller Pletter kan tydeligt skelnes
hos Løvens og Pumaens Killinger. Lejlighedsvis, skønt sjældent,