Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
444
ser vi noget af denne Slags hos Planterne; saaledes er de første
Blade hos Ulex (Tornblad) og de første Blade hos de Akacier, der
har Fyllodier,*) fjersnitdelte eller delte ligesom de Ærteblomstredes
almindelige Blade.
De Dele af Bygningen, i hvilke Embryoer af vidt forskellige
Dyr indenfor samme Klasse ligner hinanden, staar ofte ikke i noget
direkte Forhold til Dyrenes Livsbetingelser. Vi kan f. Eks. ikke an-
tage, at i Hvirveldyrenes Embryoer Arteriernes slyngede Løb nær
ved Gællespalterne har noget med Lighed i Livsbetingelser at gøre,
hos de unge Pattedyr, som næres i Moderlivet, hos Fuglenes Æg,
der udruges i en Rede, og hos Frøens Læg under Vandet. Vi har
ikke mere Grund til at tro paa et saadant Forhold, end vi har til at
tro, at de hinanden lignende Ben i Menneskets Haand, Flagger-
musens Vinge og Hvalens Luffe har noget som helst med Lig-
hed i Livsbetingelserne at gøre. Ingen antager, at Striberne paa
en Løveunge eller Pletterne paa den unge Drossel er de nævnte
Dyr til nogen som helst Nytte.
Sagen er imidlertid en anden, naar et Dyr i en Del af sin Foster-
tid er virksom og maa sørge for sig selv. Virksomhedsperioden kan
komme tidligere eller senere i Livet; men lad den komme, naar den
vil, saa er dog Larvens Tillempelse til dens Livsbetingelser netop
lige saa smuk og lige saa fuldkommen som hos det fuldvoksne Dyr.
Paa hvor vigtig en Maade dette har virket, det er nylig bleven vist
af Hr. J. Lubbock i hans Bemærkninger om den store Lighed mel-
lem Larverne af nogle Insekter, der hører til meget forskellige Or-
dener, og om Uligheden mellem Larverne til andre Insekter inden-
for samme Orden, alt i Overensstemmelse med deres Levevis. Paa
Grund af saadanne Lempelser, særlig naar der i dem indbefattes
en Deling af Arbejdet under de forskellige Udviklingstrin og naar
den samme Larve paa et Trin maa søge efter Føde og paa et andet
et Sted til at sætte sig fast, bliver Ligheden hos beslægtede Dyrs
Larver undertiden i høj Grad tilsløret; og der kunde nævnes Eks-
empler paa, at Larver af to Arter eller af to Artsgrupper afviger
mere fra hinanden end de voksne. I de fleste Tilfælde følger imid-
lertid Larverne, endskønt de er virksomme, mere eller mindre nøje
*) Fyllodie kaldes en bred, bladagtig Stilk, som vender sin ene Kant
opad, den anden nedad; træffes f. Eks. hos mange australske Akacier.
F. H.