Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

444 ser vi noget af denne Slags hos Planterne; saaledes er de første Blade hos Ulex (Tornblad) og de første Blade hos de Akacier, der har Fyllodier,*) fjersnitdelte eller delte ligesom de Ærteblomstredes almindelige Blade. De Dele af Bygningen, i hvilke Embryoer af vidt forskellige Dyr indenfor samme Klasse ligner hinanden, staar ofte ikke i noget direkte Forhold til Dyrenes Livsbetingelser. Vi kan f. Eks. ikke an- tage, at i Hvirveldyrenes Embryoer Arteriernes slyngede Løb nær ved Gællespalterne har noget med Lighed i Livsbetingelser at gøre, hos de unge Pattedyr, som næres i Moderlivet, hos Fuglenes Æg, der udruges i en Rede, og hos Frøens Læg under Vandet. Vi har ikke mere Grund til at tro paa et saadant Forhold, end vi har til at tro, at de hinanden lignende Ben i Menneskets Haand, Flagger- musens Vinge og Hvalens Luffe har noget som helst med Lig- hed i Livsbetingelserne at gøre. Ingen antager, at Striberne paa en Løveunge eller Pletterne paa den unge Drossel er de nævnte Dyr til nogen som helst Nytte. Sagen er imidlertid en anden, naar et Dyr i en Del af sin Foster- tid er virksom og maa sørge for sig selv. Virksomhedsperioden kan komme tidligere eller senere i Livet; men lad den komme, naar den vil, saa er dog Larvens Tillempelse til dens Livsbetingelser netop lige saa smuk og lige saa fuldkommen som hos det fuldvoksne Dyr. Paa hvor vigtig en Maade dette har virket, det er nylig bleven vist af Hr. J. Lubbock i hans Bemærkninger om den store Lighed mel- lem Larverne af nogle Insekter, der hører til meget forskellige Or- dener, og om Uligheden mellem Larverne til andre Insekter inden- for samme Orden, alt i Overensstemmelse med deres Levevis. Paa Grund af saadanne Lempelser, særlig naar der i dem indbefattes en Deling af Arbejdet under de forskellige Udviklingstrin og naar den samme Larve paa et Trin maa søge efter Føde og paa et andet et Sted til at sætte sig fast, bliver Ligheden hos beslægtede Dyrs Larver undertiden i høj Grad tilsløret; og der kunde nævnes Eks- empler paa, at Larver af to Arter eller af to Artsgrupper afviger mere fra hinanden end de voksne. I de fleste Tilfælde følger imid- lertid Larverne, endskønt de er virksomme, mere eller mindre nøje *) Fyllodie kaldes en bred, bladagtig Stilk, som vender sin ene Kant opad, den anden nedad; træffes f. Eks. hos mange australske Akacier. F. H.