Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
445
Loven om en almindelig embryologisk Lighed. Snerlefødderne af-
giver et godt Eksempel herpaa; thi selve den berømte Cuvier kunde
ikke se, at en Langhals var et Krebsdyr; og dog viser et Blik paa
Larven dette paa den tydeligste Maade af Verden. Endvidere har
nu de to Hovedafdelinger af Snerlefødder, de stilkede og de sid-
dende, endskønt de afviger meget fra hinanden i Udseende, Larver
der paa alle deres Udviklingstrin næppe er til at skelne fra hinanden.
Fosteret bliver i Løbet af Udviklingen i Almindelighed højere
organiseret. Jeg bruger dette Udtryk, endskønt jeg vel ved, at det
næppe er muligt tydeligt at forklare, hvad der menes med at være
højere eller lavere organiseret. Men der er dog sagtens ingen, der
vil benægte, at Sommerfuglen staar højere end Kaalormen. I nogle
Tilfælde maa imidlertid det voksne Dyr betragtes som lavere orga-
niseret end Larven, saaledes er det f. Eks. med visse Snyltekrebs.
For endnu engang at komme tilbage til Snerlefødderne! Larverne
har paa det første Trin tre Par Ben, et meget simpelt, usammensat
Øje og en snabeldannet Mund, ved Hjælp af hvilken de tager megen
Føde til sig; thi de tiltager meget i Størrelse. Paa det andet Trin,
der svarer til Sommerfuglenes Puppetilstand, har de seks Par skønt
byggede Svømmeben, et Par prægtige sammensatte Øjne og i
højeste Grad sammensatte Følehorn, men de har en lukket og
ufuldkommen Mund og kan ikke tage Næring til sig. Deres
Funktioner paa dette Trin er ved Hjælp af deres vel udvik-
lede Sanseorganer at søge efter og ved Hjælp af deres gode Evne
til at svømme at naa en passende Plads, hvor de kan sætte sig
fast og undergaa deres endelige Forvandling. Naar det er gjort, saa
sidder de fast for Livstid, deres Ben er nu bleven omdannede til
Griberedskaber, de faar igen en godt indrettet Mund, men de har
ingen Følehorn og deres Øjne er nu igen omdannede til en lille en-
kelt og meget simpel Øjeplet. I denne sidste og fuldt færdige Til-
stand kan man betragte Snerlefødderne enten som højere eller som
lavere organiserede, end de var i Larvetilstanden. Men i nogle
Slægter bliver Larverne enten udviklede til Hermafroditer, der har
en almindelig Bygning, eller ogsaa til hvad jeg har kaldt Komple-
menthanner og hos disse sidste er Udviklingen ganske vist gaaet i
tilbageskridende Retning; thi Hannen er en ren Sæk, der lever en
kort Tid og mangler Mund, Mave og andre Organer af Vigtighed,
undtagen Reproduktionsorganerne.