Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
446
Vi er saa vant til at se Forskel i Bygningen hos Fosteret og
hos den voksne, at vi er fristede til at betragte denne Forskel som
noget, der paa en vis Maade nødvendigt følger med Væksten. Men
der er ikke nogen Grund til, at f. Eks. en Flaggermuses Vinger eller
en Hvals Luffer ikke skulde have været udført i alle de en-
kelte Dele og ejendommelige Forhold saa tidligt, som der i det hele
taget var noget at se. I nogle hele Dyregrupper og hos visse Med-
lemmer af andre Grupper er dette Tilfældet, og Embryoet adskiller
sig ikke i nogen Periode vidt fra den voksne. Saaledes har Owen
angaaende Blæksprutterne sagt: „Der er ingen Metamorfose, Blæk-
spruttekarakteren er aabenbar længe før Embryoets Dele er fær-
dige“ . Landsnegle og Ferskvandskrebsdyr har den Skikkelse, de
skal have, allerede ved Fødselen, medens Havarterne i de nævnte
to Klasser gennemgaar anselige og ofte store Forandringer under
deres Udvikling. Edderkopper undergaar blot nogen Metamorfose.
Larverne af de fleste Insekter gennemgaar et Ormestadium (Mad-
dike), hvad enten de nu er virksomme og lempede efter forskellig-
artede Vaner, eller de er uvirksomme, fordi de er bleven anbragt
midt i den Føde, der passer sig for dem, eller fodrede af Forældrene;
men i nogle faa Tilfælde, saaledes som hos Bladlusene (Aphis),
ser vi af Professor Huxley’s beundringsværdige Tegninger til dette
Dyrs Udviklingshistorie, næppe det mindste Spor til et Orme-
stadium.
Undertiden er det kun de tidlige Udviklingstrin, der mangler.
Saaledes har Fritz Müller gjort den mærkværdige Opdagelse, at
visse krabbeagtige Krebsdyr (beslægtede med Penæus) først gen-
nemgaar den simple Nauplius-Form, saa to eller tre Zoea-Trin, der-
næst Mysis-Formen og endelig faar deres sidste Udviklingstrin. Nu
kendes der i den hele store Malakostrakeklasse, til hvilken disse
Krebsdyr hører, endnu ingen andre Medlemmer, der først udvikles
gennem Nauplius-Formen, endskønt mange gennemgaar Zoea-Sta-
diet; ikke desto mindre giver Müller Grunde for den Anskuelse,
han har, den nemlig, at alle Krebsdyr vilde forekomme som Nauplii,
dersom der ikke var bleven undertrykt Udviklingsformer.
Hvorledes kan vi da forklare disse forskellige Forhold i Embryo-
logien, — nemlig den meget almindelige, skønt ikke universelle
Forskel, der er paa Embryoets og den udvoksne Organismes Byg-
ning ; — det, at de forskellige Dele hos det samme Fosterindivid i