Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
446 Vi er saa vant til at se Forskel i Bygningen hos Fosteret og hos den voksne, at vi er fristede til at betragte denne Forskel som noget, der paa en vis Maade nødvendigt følger med Væksten. Men der er ikke nogen Grund til, at f. Eks. en Flaggermuses Vinger eller en Hvals Luffer ikke skulde have været udført i alle de en- kelte Dele og ejendommelige Forhold saa tidligt, som der i det hele taget var noget at se. I nogle hele Dyregrupper og hos visse Med- lemmer af andre Grupper er dette Tilfældet, og Embryoet adskiller sig ikke i nogen Periode vidt fra den voksne. Saaledes har Owen angaaende Blæksprutterne sagt: „Der er ingen Metamorfose, Blæk- spruttekarakteren er aabenbar længe før Embryoets Dele er fær- dige“ . Landsnegle og Ferskvandskrebsdyr har den Skikkelse, de skal have, allerede ved Fødselen, medens Havarterne i de nævnte to Klasser gennemgaar anselige og ofte store Forandringer under deres Udvikling. Edderkopper undergaar blot nogen Metamorfose. Larverne af de fleste Insekter gennemgaar et Ormestadium (Mad- dike), hvad enten de nu er virksomme og lempede efter forskellig- artede Vaner, eller de er uvirksomme, fordi de er bleven anbragt midt i den Føde, der passer sig for dem, eller fodrede af Forældrene; men i nogle faa Tilfælde, saaledes som hos Bladlusene (Aphis), ser vi af Professor Huxley’s beundringsværdige Tegninger til dette Dyrs Udviklingshistorie, næppe det mindste Spor til et Orme- stadium. Undertiden er det kun de tidlige Udviklingstrin, der mangler. Saaledes har Fritz Müller gjort den mærkværdige Opdagelse, at visse krabbeagtige Krebsdyr (beslægtede med Penæus) først gen- nemgaar den simple Nauplius-Form, saa to eller tre Zoea-Trin, der- næst Mysis-Formen og endelig faar deres sidste Udviklingstrin. Nu kendes der i den hele store Malakostrakeklasse, til hvilken disse Krebsdyr hører, endnu ingen andre Medlemmer, der først udvikles gennem Nauplius-Formen, endskønt mange gennemgaar Zoea-Sta- diet; ikke desto mindre giver Müller Grunde for den Anskuelse, han har, den nemlig, at alle Krebsdyr vilde forekomme som Nauplii, dersom der ikke var bleven undertrykt Udviklingsformer. Hvorledes kan vi da forklare disse forskellige Forhold i Embryo- logien, — nemlig den meget almindelige, skønt ikke universelle Forskel, der er paa Embryoets og den udvoksne Organismes Byg- ning ; — det, at de forskellige Dele hos det samme Fosterindivid i