Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

447 en tidlig Periode er ens, medens de sluttelig bliver meget forskel- lige og tjener forskellige Øjemed; — den almindelige (dog mangler der ikke Undtagelser) Lighed imellem Embryoer eller Larver af de mest forskellige Arter af samme Klasse; — det, at Embryoet, medens det endnu er i Ægget eller i Moders Liv, beholder Byg- ningsforhold, som hverken er til Nytte for det i den Periode eller senere hen, medens Embryoer i en senere Periode eller Larver, der maa sørge for sig selv, er fuldstændig tillempede efter Forhol- dene rundt omkring dem, — og sluttelig den Kendsgerning, at visse Larver er højere organiserede end det udvoksne Dyr, til hvilket de udvikles? Jeg tror, at alle disse Forhold kan forklares paa følgende Maade: Det antages almindelig, maaske fordi Monstrøsiteter paavirker Embryoet i en meget tidlig Periode, at smaa Varieringer eller indi- viduelle Forskelligheder nødvendigvis kommer til Syne i en lige tidlig Periode. Der er kun faa Ting, der tyder paa dette, eller rettere det, der er, peger i den modsatte Retning; thi det er notorisk, at Opdrættere af Kvæg og Heste og forskellige andre Dyr ikke be- stemt kan sige før nogen Tid efter Fødselen, hvilken Form eller hvilke heldige Egenskaber de unge Dyr vil komme til at faa. Dette ser vi tydeligt hos vore egne Børn; vi kan ikke sige, hvad enten et Barn vil blive højt eller lavt, og heller ikke, hvilke dets Ansigts- træk nøjagtig vil blive. Spørgsmaalet er ikke, til hvilken Livsperiode hver enkelt Variering kan være bleven foraarsaget; men Spørgs- maalet er, i hvilken Periode viser Virkningerne sig? Aarsagen maa have virket, og jeg tror, har i Almindelighed virket paa den ene af Forældrene, paa dem begge før Reproduktionsakten. Det for- tjener Opmærksomhed, at det for et meget ungt Dyr er aldeles uvæsentligt, saa længe som det bliver i Moders Liv eller i Ægget, eller saa længe som det mades og beskyttes af sine Forældre, enten de fleste af deres Karakterer er erhvervede en Smule tidligere eller senere i Livet. Det vilde f. Eks. være ligegyldigt for en Fugl, som bedst fik sin Føde ved Hjælp af et meget krummet Næb, hvad enten den som ung, da den blev madet af sine Forældre, havde Næb af denne Form eller ikke. Jeg har i det første Kapitel sagt, at i hvilken som helst Alder en Varieren første Gang viser sig hos Forældrene, saa søger den at komme igen til en tilsvarende Tid hos Afkommet. Visse Varierin-