Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
43 Omstændigheder, der begunstiger Menneskets Racevalg. Jeg maa nu sige nogle faa Ord om de Omstændigheder, der begunstiger eller optræder fjendtligt mod Menneskets Racevalg. Det er indlysende, at en høj Grad af Variabilitet er heldig, idet den giver rigeligt Stof for Racevalget at virke paa; ikke fordi de rene individuelle Forskelligheder jo er mere end tilstrækkelige til, at der kan vindes en overordentlig stor Sum af Forandringer i næsten hvilken som helst Retning, man forlanger, naar man gaar frem med den yderste Omhyggelighed. Da Varieringer, der er aabenbart nyt- tige eller behagelige for Mennesket, kun lejlighedsvis fremkommer, indser man let, at Sandsynligheden for, at saadanne skal vise sig, vil vokse med Antallet af de Individer, der holdes: saaledes bliver da dette af største Vigtighed for et heldigt Udfald. Marshall har bemærket med Hensyn til Faarene i visse Dele af Yorkshire, at „eftersom de i Almindelighed tilhører fattige Folk og for det meste holdes i smaa Flokke, kan de aldrig blive forbedrede.“ Endvidere er Gartnere, da de saa en større Mængde af samme Plante, i Al- mindelighed langt heldigere end Liebhavere i at faa ny og værdi- fulde Varieteter. For at der skal kunne holdes et stort Antal Indi- vider i et Land, udfordres der, at de skal være stillede under gun- stige Livsbetingelser, saa at de kan formere sig rigeligt. Naar der er tyndt med Individer af en eller anden Art, faar i Almindelighed alle Individer, hvordan de saa end er beskafne, Lov til at formere sig, og dette forhindrer jo ligefrem Racevalg. Men det vigtigste af det altsammen er sandsynligvis, at Dyret eller Planten er saa nyt- tig for Mennesket eller har saa stor Værdi for ham, at han paa det aller nøjeste giver Agt paa selv de al!er mindste Forandringer i Individets Egenskaber eller Bygning. Med mindre der gives saa nøje Agt, kan der intet udrettes. Jeg har set den meget vise Be- mærkning, at det var overordentlig heldigt, at det skulde træffe sig saaledes, at Jordbærret begyndte at variere netop paa samme Tid, som Gartnerne begyndte at hellige det deres Opmærksomhed. Jord- bærret har utvivlsomt altid varieret, saa længe det har været dyr- ket, men man har ikke givet Agt paa dets Smaavarieringer. Men saa snart Gartnerne begyndte at udsøge de Individer, der havde lidt større, lidt tidligere modne eller lidt bedre Frugter, og at saa af deres Frø og derpaa igen at udsøge de bedste Individer af det nye Hold og saa af deres Frø igen, saa fremkom (maaske ogsaa ved