Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
43
Omstændigheder, der begunstiger Menneskets Racevalg.
Jeg maa nu sige nogle faa Ord om de Omstændigheder, der
begunstiger eller optræder fjendtligt mod Menneskets Racevalg.
Det er indlysende, at en høj Grad af Variabilitet er heldig, idet
den giver rigeligt Stof for Racevalget at virke paa; ikke fordi de
rene individuelle Forskelligheder jo er mere end tilstrækkelige til,
at der kan vindes en overordentlig stor Sum af Forandringer i næsten
hvilken som helst Retning, man forlanger, naar man gaar frem med
den yderste Omhyggelighed. Da Varieringer, der er aabenbart nyt-
tige eller behagelige for Mennesket, kun lejlighedsvis fremkommer,
indser man let, at Sandsynligheden for, at saadanne skal vise sig,
vil vokse med Antallet af de Individer, der holdes: saaledes bliver
da dette af største Vigtighed for et heldigt Udfald. Marshall har
bemærket med Hensyn til Faarene i visse Dele af Yorkshire, at
„eftersom de i Almindelighed tilhører fattige Folk og for det meste
holdes i smaa Flokke, kan de aldrig blive forbedrede.“ Endvidere
er Gartnere, da de saa en større Mængde af samme Plante, i Al-
mindelighed langt heldigere end Liebhavere i at faa ny og værdi-
fulde Varieteter. For at der skal kunne holdes et stort Antal Indi-
vider i et Land, udfordres der, at de skal være stillede under gun-
stige Livsbetingelser, saa at de kan formere sig rigeligt. Naar der
er tyndt med Individer af en eller anden Art, faar i Almindelighed
alle Individer, hvordan de saa end er beskafne, Lov til at formere
sig, og dette forhindrer jo ligefrem Racevalg. Men det vigtigste af
det altsammen er sandsynligvis, at Dyret eller Planten er saa nyt-
tig for Mennesket eller har saa stor Værdi for ham, at han paa
det aller nøjeste giver Agt paa selv de al!er mindste Forandringer i
Individets Egenskaber eller Bygning. Med mindre der gives saa
nøje Agt, kan der intet udrettes. Jeg har set den meget vise Be-
mærkning, at det var overordentlig heldigt, at det skulde træffe sig
saaledes, at Jordbærret begyndte at variere netop paa samme Tid,
som Gartnerne begyndte at hellige det deres Opmærksomhed. Jord-
bærret har utvivlsomt altid varieret, saa længe det har været dyr-
ket, men man har ikke givet Agt paa dets Smaavarieringer. Men
saa snart Gartnerne begyndte at udsøge de Individer, der havde lidt
større, lidt tidligere modne eller lidt bedre Frugter, og at saa af
deres Frø og derpaa igen at udsøge de bedste Individer af det nye
Hold og saa af deres Frø igen, saa fremkom (maaske ogsaa ved