Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
42 paa dem, efter at man nu en Gang har faaet dannet forskellige gode Racer. Mange Smaaafvigelser kunde opstaa og opstaar virke- lig blandt Duer, der uden videre betragtes som Fejl eller Ud- skejen fra Racens Type. Den almindelige Gaas har ikke afgivet nogen karakteristisk Varietet, om end Toulouseracen og den almin- delige Race, der kun er forskellige i Farve (den mest ubestemte af alle Karakterer) i den senere Tid er bleven udstillede som be- stemt adskilte Racer paa vore Fjerkræudstillinger. Jeg tror, at disse Betragtninger forklarer den ofte fremsatte Bemærkning, at vi intet véd om vore Husdyrracers og Plante- arters Oprindelse eller Historie. Men en Race kan i Virkeligheden lige saa lidt siges at have en bestemt Oprindelse, som en Sprog- dialekt kan det. En Mand udtager et Individ med en eller anden lille Afvigelse fra det almindelige i sin Bygning, han lægger det til og er mere omhyggelig end sædvanlig for at parre sine bedste Dyr sammen, saaledes forbedres de, og de forbedrede Dyr spredes langsomt omkring i hans umiddelbare Nærhed. Men endnu vil de næppe have faaet et eget Navn, og da der endnu ikke sættes synderlig Pris paa dem, saa bekymrer ingen sig om deres Histo- rie. De bliver nu mere og mere forædlede ved den samme lang- somme stille fremad skridende Fremgangsmaade, de spredes i vi- dere Kredse og anerkendes omsider som noget egent og værdifuldt og vil rimeligvis først da faa et Provinsialnavn. I halvt civiliserede Lande, der ligger udenfor den almindelige Samfærdsel, vil Ud- bredelsen af en ny Underart naturligvis være en langsom Historie. Saasnart man engang har faaet Øje paa de Punkter, der giver den nye Race sit Værd, saa vil den Virksomhed, jeg har kaldt ubevidst Racevalg, stedse søge — maaske mere til en Tid end til en anden, eftersom Racen er mer eller mindre i Mode, maaske mere i en Egn end i en anden, eftersom Beboerne er civiliserede til ___ lang- somt at skærpe Racens Ejendommeligheder, hvilke de nu er. Men der vil være uendelig liden Rimelighed for, at der vil være bleven bevaret nogen Efterretning om saadanne langsomme, skiftende og umærkelige Forandringer.