Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42
paa dem, efter at man nu en Gang har faaet dannet forskellige
gode Racer. Mange Smaaafvigelser kunde opstaa og opstaar virke-
lig blandt Duer, der uden videre betragtes som Fejl eller Ud-
skejen fra Racens Type. Den almindelige Gaas har ikke afgivet
nogen karakteristisk Varietet, om end Toulouseracen og den almin-
delige Race, der kun er forskellige i Farve (den mest ubestemte
af alle Karakterer) i den senere Tid er bleven udstillede som be-
stemt adskilte Racer paa vore Fjerkræudstillinger.
Jeg tror, at disse Betragtninger forklarer den ofte fremsatte
Bemærkning, at vi intet véd om vore Husdyrracers og Plante-
arters Oprindelse eller Historie. Men en Race kan i Virkeligheden
lige saa lidt siges at have en bestemt Oprindelse, som en Sprog-
dialekt kan det. En Mand udtager et Individ med en eller anden
lille Afvigelse fra det almindelige i sin Bygning, han lægger det
til og er mere omhyggelig end sædvanlig for at parre sine bedste
Dyr sammen, saaledes forbedres de, og de forbedrede Dyr spredes
langsomt omkring i hans umiddelbare Nærhed. Men endnu vil de
næppe have faaet et eget Navn, og da der endnu ikke sættes
synderlig Pris paa dem, saa bekymrer ingen sig om deres Histo-
rie. De bliver nu mere og mere forædlede ved den samme lang-
somme stille fremad skridende Fremgangsmaade, de spredes i vi-
dere Kredse og anerkendes omsider som noget egent og værdifuldt
og vil rimeligvis først da faa et Provinsialnavn. I halvt civiliserede
Lande, der ligger udenfor den almindelige Samfærdsel, vil Ud-
bredelsen af en ny Underart naturligvis være en langsom Historie.
Saasnart man engang har faaet Øje paa de Punkter, der giver den
nye Race sit Værd, saa vil den Virksomhed, jeg har kaldt ubevidst
Racevalg, stedse søge — maaske mere til en Tid end til en anden,
eftersom Racen er mer eller mindre i Mode, maaske mere i en
Egn end i en anden, eftersom Beboerne er civiliserede til ___ lang-
somt at skærpe Racens Ejendommeligheder, hvilke de nu er. Men
der vil være uendelig liden Rimelighed for, at der vil være bleven
bevaret nogen Efterretning om saadanne langsomme, skiftende og
umærkelige Forandringer.