Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
449
laag, Føddernes Størrelse og Løbets Længde, jeg vil imidlertid ikke
her nævne de enkelte Tal. Nu afviger disse Fugle, naar de er
voksne, paa en saa mærkværdig Maade fra hinanden, baade hvad
Næbbets Længde og Form angaar, ligesom ogsaa for andre Karak-
terers Vedkommende, saa at de, dersom de blev fundet vilde, upaa-
tvivlelig vilde blive henført til forskellige Slægter. Men dersom
man ordner disse forskellige Racers unge Fugle i en Række, saa
vilde, endskønt man netop lige kunde skelne, hvorhen de fleste af
dem hørte, forholdsvis Forskellighederne i de ovenfor nævnte Punk-
ter være uden Sammenligning mindre her end hos de udvoksne
Fugle. Nogle karakteristiske Forskelligheder f. Eks.ved Mundvidden
kunde næppe øjnes hos de unge. Der var imidlertid en mærkværdig
Undtagelse fra denne Regel; thi Ungerne af den kortnæbbede Tum-
ler afveg i alle Forhold fra den vilde Klippedues og de andre Racers
Unger og det næsten nøjagtig lige saa meget som i fuldt udvoksen
Tilstand.
De to ovenfor omtalte Regler forklarer disse Kendsgerninger.
Liebhavere udvælger deres Hunde, Heste, Duer o. s. v., naar de
næsten er voksne, for at lægge til paa dem; de er aldeles ligegyl-
dige for, hvad enten de forlangte Egenskaber er erhvervede tid-
ligere eller senere, naar blot det fuldt voksne Dyr har dem. Og de
Eksempler, vi nys har meddelt, særlig det med Duerne, viser, at
de karakteristiske Forskelligheder, som giver Racen Værd, og som
er bleven ophobede ved Racevalget, i Almindelighed ikke er kom-
men til Syne i en meget tidlig Livsperiode og er bleven nedarvede
i en tilsvarende ikke tidlig Periode. Men Eksemplet med den kort-
næbbede Tumler, der tolv Timer gammel besad sine ejendommelige
Karakterer, beviser, at dette ikke er en universel Regel; thi her
maa de karakteristiske Forskelligheder enten være kommen til Syne
i en tidligere Periode end sædvanlig, eller hvis ikke det, saa maa
Forskellighederne være nedarvede ikke i en tilsvarende, men i en
tidlig Tid.
Lad os nu anvende disse to Regler paa Arterne i vild Tilstand.
Lad os tage en Gruppe af Fugle, der nedstammer fra en eller anden
gammel Form, og som ved Kvalitetsvalget er bleven differentierede
efter forskellige Livsvaner. Saa vil, derved at de mange smaa paa
hinanden følgende Varieringer har vist sig hos de forskellige Arter
til en ikke tidlig Tid og saa cr bleven nedarvede i en tilsvarende
Darwin: Arternes Oprindelse.
29