Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Alder, Ungerne kun blive lidet modificerede og vil ligne hinanden langt mere, end de voksne gør, netop som vi har set det med Due- racerne. Vi kan udvide denne Betragtningsmaade til at omfatte vidt forskellige Bygningsforhold og hele Klasser. Forlemmerne f. Eks., der engang hos en fjern Stamform gjorde Nytte som Ben, kunde ved at have gennemløbet en lang Række af Modifikationer være bleven skikkede til hos én Efterkommer at virke som Hænder, hos en anden som Luffer, hos en tredje som Vinger; men ifølge de to ovenfor nævnte Regler vil Forlemmerne ikke have været meget modificerede hos disse forskellige Formers Embryoer, endskønt det embryoniske Forlem hos hver enkelt af dem i høj Grad vil afvige fra hinanden hos de voksne. Hvilken Indflydelse nu længe fortsat Brug eller Ikke-Brug kan have haft i Retning af at modificere Lem- mer eller andre Dele af Dyr, saa vil dette hovedsagelig eller alene have paavirket dem som voksne, og naar de maatte bruge alle deres Kræfter for deres Livsopholds Skyld, og den Virkning, der herved blev frembragt, vil nedarves til Afkommet i en tilsvarende moden Alder. Saaledes vil de unge ikke blive modificerede eller kun blive det i en ringe Grad. • • I andre Tilfælde kan paa hinanden følgende Varieringer være kommen til i en meget tidlig Livsperiode eller ethvert saadant Trin maa være bleven nedarvet til en tidligere Alder end den, i hvilken de først viste sig. I begge Tilfælde vil, som vi har set det med den kortnæbbede Tumler, det unge Dyr eller Embryoet nøje ligne den voksne Form. Dette er Udviklingsgangen for visse Grupper eller Undergrupper, saasom Blæksprutter, Landsnegle, Ferskvandskrebs, Edderkopper og nogle Medlemmer af den store Insektklasse. Hvad angaar den endelige Grund til, at de unge Dyr i disse Grupper ikke gennemgaar nogen Forvandling, saa kan vi se, at dette vilde følge af disse Betingelser, nemlig den, at det unge Dyr i en meget tidlig Alder maa sørge for sig selv, og den, at de har de samme Livsvaner som deres Forældre; thi i dette Tilfælde vilde det være uundgaaelig nødvendigt for deres Eksistens, at de blev modificerede paa samme Maade som deres Forældre. Fremdeles hvad angaar den mærk- værdige Kendsgerning, at saa mange Land- og Ferskvandsdyr ikke gennemgaar nogen Forvandling, medens Medlemmer af de samme Grupper, som lever i Saltvand, gennemgaar talrige Omdannelser, saa har Fritz Müller antaget, at den Proces, der langsomt modificerer og