Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
452
lille virksomt Insekt, forsynet med seks Ben, to lange Følehorn og
fire Øjne. Disse Larver udruges i Bikuberne og, naar Hanbierne om
Foraaret kommer frem af deres Skjul, hvad de gør før Hunnerne,
saa springer Larverne op paa dem og kravler saa senere over paa
Hunnerne, medens disse parres med Hannerne. Saasnart saa Hun-
nerne lægger deres Æg paa Overfladen af den Honning, der er paa
Oplag i deres Celler, saa hopper Sitaris hen paa Æggene og for-
tærer dem. Senere undergaar disse Larver en fuldstændig Foran-
dring. Deres Øjne forsvinder, deres Ben og Følehorn bliver rudi-
mentære og de nærer sig af Honning og nu ligner de mere de al-
mindelige Insektlarver; saa bliver de endnu mere omdannede og
endelig kravler de frem som fuldkomne Biller. Dersom nu et In-
sekt, der gennemløb Forvandlinger, der ligner dem, Sitaris gen-
nemløb, skulde gaa hen og blive Stamfader for en hel ny Insekt-
klasse, saa vilde deres Udviklingsgang rimeligvis blive vidt forskel-
lig fra, hvad den nu er; og det første Larvestadium vilde ganske vist
ikke vise os en tidligere Tilstand af noget udvokset og gammelt
Insekt.
Paa den anden Side er det højst rimeligt, at Embryoerne eller
Larvestadierne hos mange Dyr mer eller mindre fuldkomment viser
os den hele Gruppes Stamfader i udvoksen Tilstand. I Krebsdyrenes
store Klasse viser Former, der er vidunderlig forskellige fra hin-
anden, nemlig Snyltedyr, Snerlefødder, Smaakrebs og selv Malako-
straka sig først som Larver i Nauplius Form; og da disse Larver
lever midt ude i Havet og da de ikke er lempede til særegne Livs-
vaner og af andre Grunde, angivne af Fritz Müller, er det rimeligt,
at et selvstændigt, voksent Dyr, der lignede Nauplius, eksisterede i
en meget fjern Tid og efterhaanden, ad forskellige Afstamnings-
linier, frembragte de forskellige ovenfor nævnte store Krebsgrup-
per. Saaledes er det igen sandsynligt, efter hvad vi ved om Patte-
dyrs, Fugles og Krybdyrs Embryoer, at disse Dyr er de modifice-
rede Efterkommere af en eller anden gammel Stamform, som i ud-
voksen Tilstand var forsynet med Gæller, Svømmeblære, fire simple
Lemmer og en lang Hale, altsammen beregnet paa et Liv i Vandet.
Da alle de organiske Væsener, nulevende og uddøde, kan finde
deres Plads indenfor nogle faa store Klasser og da alle indenfor hver
enkelt Klase, ifølge vor Teori, tidligere har været forbundne med
hinanden ved fine Overgange, saa vil, dersom vore Samlinger var