Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
453 nogenlunde fuldstændige, den bedste Ordning blive genealogisk, idet fælles Afstamning var det skjulte Bindeled, som Naturforsker- ne har søgt i det, de kalder det naturlige System. Naar vi ser Sagen paa denne Maade, saa kan vi forstaa hvordan det gaar til, at Em- bryoets Bygning i de fleste Naturforskeres Øjne er langt vigtigere for Klassifikationen end den voksnes. I to eller flere Dyregrupper, hvor meget de saa afviger fra hinanden i Bygning og Vaner, kan vi, dersom de gennemgaar næsten ens Fosterstadier, være vis paa, at de alle nedstammer fra en Stamform og derfor er nær beslæg- tede ; altsaa: Fællesskab hvad Embryoets Bygning angaar, fortæller om fælles Afstamning; men Forskellighed i Embryoets Udvikling beviser ikke, at der ikke er Fællesskab i Afstamningen, thi i en af to Grupper kan Udviklingsstadierne være bleven undertrykt eller kan være bleven i saa høj Grad modificerede ved Tillempelse til nye Livsvaner, saa at man ikke længer kan kende dem. Selv i Grupper, i hvilke de voksne er bleven modificerede i meget høj Grad, røbes Fællesskab i Oprindelsen ofte ved Larvernes Bygning; vi har f. Eks. set, at Snerlefødderne, skønt de udvortes ligner Mus- lingerne saa meget, straks ved deres Larver, kan ses at høre til Krebsdyrenes store Klasse. Da Embryoets Bygning i Almindelighed mere eller mindre tydeligt viser os Bygningen af dets mindre modi- ficerede og ældre Stamform, kan vi se, hvorfor gamle og uddøde Former saa ofte ligner Embryoer af nulevende Arter i samme Klas- se. Agassiz tror, at dette er en universal Naturlov, og jeg haaber senere, at det skal vise sig, at det i de fleste Tilfælde passer. Det kan imidlertid kun blive bevist i de Tilfælde, i hvilke den gamle Tilstand ikke er bleven ganske udslettet, det være sig ved, at paa hinanden følgende Varieringer er fremkommen til en meget tidlig Tid eller ved at saadanne Varieringer er nedarvede til en tidligere Tid end den, da de først kom til Syne. Man burde ogsaa huske paa, at Loven kunde være sand, endskønt man nu paa Grund af, at den geo- logiske Viden ikke gaar langt nok tilbage i Tiden, temmelig længe, ja endogsaa altid, maatte forblive ubevislig. Loven vil ikke holde Stik i de Tilfælde, hvor en gammel Form i sin Larvetilstand blev lempet efter en særegen Levemaade og nedarvede denne samme Larve- tilstand til en hel Gruppe af Efterkommere; thi disse vilde i deres Larvetilstand ikke ligne nogen gammel Form i udvoksen Tilstand. Saaledes forekommer det mig er Hovedforholdene i Embryo-