Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
rundt om deres Planeter „for Symmetriens Skyld“, fordi Planeterne
bevæger sig rundt om Solen i Ellipser? En fremragende Fysiolog
forklarer de rudimentære Organers Tilstedeværelse ved at antage,
at de tjener til at udsondre Stoffer, der er overflødige eller skadelige
for Systemet; men kan vi antage, at de smaa Papiller, der ofte i
Hanblomsterne repræsenterer Støvvejen og som er dannede af et
simpelt Cellevæv, kan virke saaledes? Kan vi antage, at rudimen-
tære Tænder, som siden hen observeres, er til nogen Nytte for det
saa hurtigt voksende Kalvefoster ved at fjerne et saa kostbart Stof,
som fosforsur Kalk er? Naar et Menneskes Finger er bleven ampu-
teret, har man haft Eksempler paa, at der er fremkommet fuldkom-
ne Negle paa Stumpen, og jeg vilde lige saa gerne tro, at disse Spor
af Negle er bleven til for at udsondre Hornstoffer, som at de rudi-
mentære Negle paa Manatens*) Luffe var bestemt dertil.
Efter min Antagelse om en af Modifikation ledsaget Afstam-
ning er det meget let at forstaa de rudimentære Organers Oprin-
delse. Vi har Eksempler nok paa rudimentære Organer hos vore
Husdyr og dyrkede Planter, — Halestumpen hos de haleløse Racer,
— Sporet til Øre hos øreløse Faareracer, — de smaa dinglende
Horn, der atter kommer til Syne hos hornløse Kvægracer, særlig
ifølge Youatt hos unge Dyr, — og hele Blomsterstandens Tilstand
hos Blomkaalen. Vi ser ofte Rudimenter af forskellige Dele hos
Misfostre. Men jeg tvivler om, hvorvidt nogle af disse Tilfælde
kaster noget Lys paa Oprindelsen af de rudimentære Organer ude
i Naturen anderledes end ved at vise, at der kan frembringes Rudi-
menter; thi jeg tvivler om, at vilde Arter nogensinde undergaar
pludselig Forandring. Jeg tror, at Ikke-Brug har spillet en vigtig
Rolle, at den i paa hinanden følgende Generationer har ført til grad-
vis Reduktion af forskellige Organer indtil de er bleven rudimen-
tære, hvad der er Tilfældet med Øjnene hos Dyr, der bebor mørke
Huler og med Vingerne hos Fugle, der bebor Øer i Oceanet, hvor
de sjældent er bleven nødt til at tage Flugten for Rovdyr og sluttelig
har mistet Evnen til at flyve. Fremdeles kunde et Organ, der var
nyttigt under visse Betingelser, blive skadeligt under andre, hvad der
f. Eks. er Tilfældet med Vingerne hos Biller, der lever paa smaa
for Vinden udsatte Øer; og i saa Tilfælde vilde Kvalitetsvalget ved-
) Et Slags tropisk Søko.
O. A.