Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
463
Det er uden Tvivl yderst vanskeligt, om det saa blot er at gætte,
ved hvilke Gradationer mange Bygningsforhold er bleven fuldstæn-
diggjort særlig iblandt de usammenhængende og afkræftede Grup-
per af organiske Væsener, som har lidt meget ved Uddøen; men vi
ser saa mange besynderlige Gradationer i Naturen, at vi burde
være i højeste Grad forsigtige med at sige, at noget Organ eller In-
stinkt eller den hele Bygning ikke kunde være kommen i sin nuvæ-
rende Tilstand ved mange smaa Trin. Der er, det maa man indrøm-
me, Tilfælde af særlig Vanskelighed, som sætter sig imod Kvalitets-
valgets Teori, og et af de mærkeligste af disse er Tilstedeværelsen af
to eller tre bestemt adskilte Kaster af Arbejdere eller golde Hun-
myrer i det samme Myresamfund; men jeg har forsøgt paa at vise,
hvorledes disse Vanskeligheder kunde overvindes.
Hvad angaar den næsten universelle Goldhed, som Arterne,
naar de krydses, har, hvad der danner en saa mærkværdig Mod-
sætning til den næsten universelle Frugtbarhed, der findes hos Va-
rieteter, naar de krydses, saa maa jeg henvise Læseren til det
Résumé af disse Forhold, der er givet i Slutningen af det ottende
Kapitel, hvilket synes for mig afgørende at vise, at denne Goldhed
ikke mere er en særegen Gave, end det at to bestemt adskilte
Træsorter ikke kan indpodes paa hinanden; men at det afhænger af
Forskelligheder, der findes indenfor de krydsede Arters reproduk-
tive Systemer. Vi ser det sande i denne Slutning i den store For-
skel, der er paa Resultatet, naar man krydser de samme to Arter
gensidigt, — d. v. s., naar man først bruger en Art som Fader
og saa som Moder. Betragtning af dimorfe og trimorfe Planter
fører os ved Analogi til den samme Slutning; thi naar Formerne
blive illegitimt befrugtede, saa giver de faa eller ingen Frø, og
deres Afkom er mere eller mindre goldt, og disse Former af den
samme utvivlsomme Art afviger i ingen Henseende fra hinanden
undtagen i deres reproduktive Organer og Funktioner.
Endskønt i Krydsningstilfælde Frugtbarheden hos Varieteter og
deres blandede Afkom af saa mange Forfattere er bleven sagt at
være universel, saa kan dette dog ikke betragtes som korrekt efter
de Kendsgerninger, som vi har meddelt efter Gärtner og Kölreuter.
Heller ikke er den meget almindelige Frugtbarhed, som Varieteter,
naar de krydses, udviser, forbavsende, naar vi erindrer, at det
ikke er rimeligt, at deres reproduktive Systemer er bleven synder-