Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
463 Det er uden Tvivl yderst vanskeligt, om det saa blot er at gætte, ved hvilke Gradationer mange Bygningsforhold er bleven fuldstæn- diggjort særlig iblandt de usammenhængende og afkræftede Grup- per af organiske Væsener, som har lidt meget ved Uddøen; men vi ser saa mange besynderlige Gradationer i Naturen, at vi burde være i højeste Grad forsigtige med at sige, at noget Organ eller In- stinkt eller den hele Bygning ikke kunde være kommen i sin nuvæ- rende Tilstand ved mange smaa Trin. Der er, det maa man indrøm- me, Tilfælde af særlig Vanskelighed, som sætter sig imod Kvalitets- valgets Teori, og et af de mærkeligste af disse er Tilstedeværelsen af to eller tre bestemt adskilte Kaster af Arbejdere eller golde Hun- myrer i det samme Myresamfund; men jeg har forsøgt paa at vise, hvorledes disse Vanskeligheder kunde overvindes. Hvad angaar den næsten universelle Goldhed, som Arterne, naar de krydses, har, hvad der danner en saa mærkværdig Mod- sætning til den næsten universelle Frugtbarhed, der findes hos Va- rieteter, naar de krydses, saa maa jeg henvise Læseren til det Résumé af disse Forhold, der er givet i Slutningen af det ottende Kapitel, hvilket synes for mig afgørende at vise, at denne Goldhed ikke mere er en særegen Gave, end det at to bestemt adskilte Træsorter ikke kan indpodes paa hinanden; men at det afhænger af Forskelligheder, der findes indenfor de krydsede Arters reproduk- tive Systemer. Vi ser det sande i denne Slutning i den store For- skel, der er paa Resultatet, naar man krydser de samme to Arter gensidigt, — d. v. s., naar man først bruger en Art som Fader og saa som Moder. Betragtning af dimorfe og trimorfe Planter fører os ved Analogi til den samme Slutning; thi naar Formerne blive illegitimt befrugtede, saa giver de faa eller ingen Frø, og deres Afkom er mere eller mindre goldt, og disse Former af den samme utvivlsomme Art afviger i ingen Henseende fra hinanden undtagen i deres reproduktive Organer og Funktioner. Endskønt i Krydsningstilfælde Frugtbarheden hos Varieteter og deres blandede Afkom af saa mange Forfattere er bleven sagt at være universel, saa kan dette dog ikke betragtes som korrekt efter de Kendsgerninger, som vi har meddelt efter Gärtner og Kölreuter. Heller ikke er den meget almindelige Frugtbarhed, som Varieteter, naar de krydses, udviser, forbavsende, naar vi erindrer, at det ikke er rimeligt, at deres reproduktive Systemer er bleven synder-