Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
464 lig modificerede. Fremdeles, de fleste af de Varieteter, som der er bleven eksperimenteret med, har været Afkom af dyrkede Planter, og da Dyrkning (jeg mener ikke blot Fangenskab) ganske vist stræ- ber at fjerne Goldhed, saa burde vi heller ikke vente, at den ogsaa skulde foranledige Goldhed. Hybridernes Goldhed er en Sag for sig, der er forskellig fra Goldheden ved en Første-Krydsning; thi de reproduktive Organer hos Hybrider er mere eller mindre ude af Stand til at fungere, medens hos Første-Krydsninger begge Arters Organer naturligvis er fuldkomne. Da vi stadig ser, at Organismer af alle Slags gøres til en vis Grad golde ved at udsættes for lidt forandrede Betingelser, saa er der ingen Grund til at forbavses over, at Hybrider til en vis Grad er golde; thi deres Konstitutioner kan næppe undgaa at blive bragt i Uorden derved, at de er sammenblandede af to forskellige Organisationer; men om dette er den sande Aarsag til Goldhed eller ej, skal jeg ikke indlade mig paa at afgøre. Den oftere omtalte Parallelisme støttes af en anden parallel, men direkte modsat Klasse af Kendsgerninger, nemlig at alle organiske Væseners Kraft og Frugtbarhed forøges ved smaa Forandringer i deres Livsbetingelser, og at Afkommet af lidet modificerede Former eller Varieteter, naar de krydses, vinder forøget Kraft og Frugtbarhed, saa at paa den ene Side en betydelig Forandring i Livsbetingelserne og Krydsnin- gerne mellem stærkt modificerede Former formindsker Frugtbar- heden, medens paa den anden Side mindre Forandringer i Livs- betingelserne og Krydsningerne mellem mindre modificerede Former forøger Frugtbarheden. Vender vi os nu til den geografiske Udbredelse, saa er de Van- skeligheder, som Teorien om en af Modifikationer ledsaget Afstam- ning her møder, vanskelige nok. Alle Individer af samme Art og alle Arter af samme Slægt eller selv af større Afdelinger maa være nedstammede fra fælles Forældre, og derfor maa de, i hvor fjerne og isolerede Dele af Verden de nu end findes, i Løbet af paa hin- anden følgende Generationer have rejst fra et bestemt Punkt til alle de andre. Vi er ofte ganske ude af Stand til selv blot at gætte, hvorledes dette kan være bleven udført. Dog da vi har Grund til at tro, at nogle Arter har beholdt den samme specifikke Form i meget lange Tidsperioder (uhyre lange, naar man maaler dem ved Aar), saa burde man ikke lægge for megen Vægt paa den tilfældige vide