Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
465
Udbredelse, en Art har; thi i meget lange Perioder vil der altid
have været god Udsigt til meget udbredt Vandren paa mange Maa-
der. En usammenhængende Udbredelse kan ofte forklares ved, at
Arterne er uddøde i de mellemliggende Egne. Det kan ikke nægtes,
at vi endnu er meget uvidende om den fulde Udstrækning af de for-
skellige klimatiske og geografiske Forandringer, som har paavirket
Jorden i moderne Perioder, og saadanne Forandringer maa aaben-
bart have lettet Vandringen. Som Eksempel har jeg forsøgt at vise,
hvor stor Istidens Indflydelse har været paa Fordelingen af en Art
og af beslægtede Arter Verden over. Vi er endnu fuldstændig uvi-
dende om de mange Transportmidler, der lejlighedsvis tilbyder sig.
Angaaende det, at forskellige Arter af samme Slægter lever i fjernt
fra hinanden liggende og isolerede Egne, saa maa man erindre, at,
da Modifikationsprocessen nødvendigvis har været langsom, saa har
alle de Maader, hvorpaa der kan vandres, været mulige i denne
meget lange Periode, og som en Følge heraf er Vanskeligheden
ved, at den samme Slægts Arter er saa vidt udbredt, til en vis Grad
formindsket.
Da ifølge Kvalitetsvalgets Teori et uendelig stort Antal Mel-
lemformer maa have eksisteret og forbundet alle Arter i hver Gruppe
med hinanden ved Gradationer, der var lige saa fine som de, vore
nulevende Varieteter frembyder, saa kan man spørge, hvorfor vi
ikke ser disse Mellemformer rundt omkring os. Hvorfor er ikke
alle organiske Væsener blandede sammen til et Kaos? Med Hensyn
til de eksisterende Former saa burde vi erindre, at vi ingen Ret har
til at vente (undtagen i sjældne Tilfælde) at opdage direkte Binde-
led mellem dem, men kun mellem hver enkelt af dem og en eller
anden uddød og afløst Form. Selv paa en vid Strækning, som i lange
Perioder er forbiøven sammenhængende, og hvis Klima og andre
Livsbetingelser forandres umærkeligt skridende frem fra et Di-
strikt, der bebos af en Art, til et andet Distrikt, der bebos af en
nær beslægtet Art, har vi ingen Ret til at vente ofte at finde inter-
mediære Varieteter i det intermediære Strøg. Thi vi har Grund til
at tro, at kun faa Arter af en Slægt undergaar nogen Forandring,
idet de andre Arter ganske uddør og intet modificeret Afkom efter-
lader sig. Af de Arter, som forandrer sig, forandrer kun nogle
faa sig indenfor det samme Land til samme Tid, og alle Modifika-
tioner bevirkes langsomt. Jeg har ogsaa vist, at de intermediære
Darwin: Arternes Oprindelse.
30