Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
466
Varieteter, som rimeligvis først levede i de intermediære Strøg,
vilde være tilbøjelige til at blive afløst af de beslægtede Former
paa begge Sider; thi de andre vil i Almindelighed, da de forekom-
mer i større Antal, blive modificerede og forbedrede hurtigere end
de intermediære Varieteter, der eksisterede i ringere Antal; saa at
de intermediære Varieteter vil blive afløst og udryddede.
Efter denne Lære om Undertrykkelsen af en uendelig Mængde
Bindeled mellem Verdens levende og uddøde Beboere og ligeledes
mellem de i enhver af de paa hinanden følgende Perioder eksiste-
rende og de endnu ældre Arter, ligger det nær at spørge, hvorfor
ikke enhver geologisk Formation er opfyldt med saadanne Binde-
led? Hvorfor afgiver ikke enhver Samling af fossile Levninger
tydeligt Vidnesbyrd om Livsformernes langsomme Forandring? Om
endskønt geologiske Undersøgelser utvivlsomt har lært os mange
tidligere Leds Tilværelse at kende, Led, som bringer talrige Livs-
former meget nærmere til hinanden, saa har de dog ikke givet de
uendelig mange fine Gradationer, som Teorien fordrer, mellem ud-
døde og nulevende Arter; og dette er den største af de mange Ind-
vendinger, som kan gøres mod Teorien. Fremdeles, hvorfor synes
det, om det endogsaa blot synes, som om hele Grupper af beslæg-
tede Arter er kommen pludselig ind i Verden i de forskellige geolo-
giske Perioder? Om endskønt vi nu ved, at organiske Væsener
viste sig paa denne Klode i en uberegnelig fjern Tid, længe før det
nederste Lag i det kambriske System var aflejret, hvorfor finder
vi da ikke neden under dette System store Masser af Lag, opfyldt
med Levninger af Forfædrene til de kambriske Fossilier? Thi ifølge
Teorien maa saadanne Lag et eller andet Sted være bleven aflejrede
i hine gamle og yderst ubekendte Epoker af Verdens Historie.
Jeg kan kun besvare disse Spørgsmaal og Indvendinger med at
sige, at jeg antager, at den geologiske Viden er langt mere ufuld-
kommen, end de fleste Geologer tror. Antallet af Individer i alle
vore Museer er absolut lige saa meget som slet ingen Ting, naar
man sammenligner det med de utallige Generationer af utallige
Arter, som ganske vist har eksisteret. Stamformen til to eller flere
Arter vilde ikke i alle sine Karakterer være mere direkte inter-
mediær mellem dens modificerede Efterkommere, end Klippeduen
er direkte intermediær i Kro og Hale mellem dens Efterkommere
Kropduen og Hugstjerten. Vi vilde ikke være i Stand til at se, at en