Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
467 Art var Stamfader til en anden og modificeret Art, om vi saa aldrig saa nøje undersøgte dem begge to, med mindre vi havde de fleste af de intermediære Led, og paa Grund af den geologiske Videns Ufuldkommenhed har vi ingen Ret til at vente at finde saa mange Led. Dersom to eller tre eller selv flere Mellemled blev fundet, saa vilde de simpelt hen blive regnede for lige saa mange nye Arter, særlig hvis de blev fundet i forskellige geologiske Lag, var deres Forskelligheder end aldrig saa smaa. Talrige nulevende tvivlsomme Former kunde jeg nævne, som rimeligvis er Varieteter; men hvem vil antage, at der i Fremtiden vil blive fundet saa mange fossile Led, at Naturforskerne vil blive i Stand til at afgøre, hvor vidt disse tvivlsomme Former burde kaldes Varieteter eller ikke? Kun en ringe Del af Verden er bleven geologisk undersøgt. Kun organiske Væ- sener af visse Klasser kan bevares i fossil Tilstand i det mindste i noget stort Antal. Mange Arter undergaar, naar de engang er dan- nede, ingen Forandring mere, men uddør uden at efterlade sig modificerede Efterkommere, og de Perioder, i hvilke Arter har undergaaet Modifikation, endskønt de er lange, maalt ved Aar, har rimeligvis været korte i Sammenligning med de Perioder, i hvilke de har beholdt den samme Skikkelse. Det at de herskende og vidt udbredte Arter, som varierer hyppigst og varierer mest — og Varie- teter er ofte i Begyndelsen lokale — begge disse Ting gør Opda- gelsen af intermediære Led i en eller anden Formation mindre sand- synlig. Lokale Varieteter vil ikke spredes til andre og fjerne Egne, førend de er betydeligt modificerede og forbedrede, og naar de har spredt sig og findes i en geologisk Formation, saa vil det se ud, som om de pludselig var skabt dér og vil simpelt hen blive regnede for ny Arter. De fleste Formationer har aflejret sig med Afbrydelser, og deres Varighed har rimeligvis været kortere end de specifikke Formers Gennemsnitsvarighed. Paa hinanden følgende Formationer er i de fleste Tilfælde adskilt fra hinanden ved tomme Tidsmellemrum af stor Længde; thi fossilførende Formationer, der er tykke nok til at modstaa Ødelæggelse i Fremtiden, kan kun i Al- mindelighed ophobes, hvor der udfældes megen Aflejringsmasse paa en synkende Havbund. I de Perioder, hvor Bunden hæver sig, og hvor den staar stille, vil vor geologiske Viden i Almindelighed ikke forøges, og i saadanne Perioder vil der rimeligvis være mere 30*