Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
turaliserede i et nyt Land. Der fødes flere Individer, end der er nogen som helst Mulighed for, at Livet kan rumme. Et lille Gran kan afgøre, hvilke Individer der skal leve, og hvilke der skal dø, — hvilken Varietet eller Art der skal tiltage i Antal, eller hvilken der skal aftage eller sluttelig uddø. Da Individer af samme Art i alle Henseender nærmest kommer til at kæmpe med hinanden, vil Kam- pen i Almindelighed være haardest mellem dem. Den vil næsten være lige saa haard mellem Varieteter af samme Art, og den nær- meste Grad af Haardhed har vi saa mellem Arter af samme Slægt. Paa den anden Side vil Kampen ofte være meget haard imellem Væsener, der staar langt borte fra hinanden i Systemet. Den mind- ste Fordel, som enkelte Individer i hvilken som helst Alder eller til hvilken som helst Aarstid faar over dem, med hvem de rivaliserer, eller bedre: Tillempelse i en aldrig saa ringe Grad til de for Haan- den værende fysiske Betingelser, vil vippe Vægtskaalen. Hos særkønnede Dyr vil der i de fleste Tilfælde foregaa en Kamp imellem Hannerne og Hunnerne. De kraftigste Hanner eller de, der heldigst har kæmpet med deres Livsbetingelser, vil i Almin- delighed efterlade sig mest Afkom. Men Heldet vil ofte afhænge af, at Hannerne har særegne Angrebsvaaben eller Forsvarsvaaben eller Prydelser, og en ringe Fordel vil føre til Sejr. Da Geologien tydeligt siger, at ethvert Land har undergaaet store fysiske Forandringer, saa kunde vi have ventet at finde, at organiske Væsener havde varieret ude i Naturen paa samme Maade, som de har varieret i dyrket eller tæmmet Tilstand. Og dersom der var nogen Variabilitet ude i Naturen, saa vilde det være en højst ufor- klarlig Ting, om Kvalitetsvalget ikke kom til at virke. Man har ofte forsikret, men man kan ikke levere noget Bevis for denne Forsik- ring, at det Beløb af Variering, der findes ude i Naturen, har be- stemte Grænser. Mennesket kan, om endskønt han indvirker paa udvortes Karakterer alene, og ofte meget lunefuldt, inden for en kort Tid komme til et stort Resultat ved at opsummere rene individuelle Forskelligheder hos sine Husdyr og dyrkede Planter, og alle og enhver indrømmer, at Arterne frembyder individuelle Forskellig- heder. Men foruden saadanne Forskelligheder indrømmer alle Na- turforskere, at der eksisterer Varieteter, der betragtes som tilstræk- kelig udprægede til at være Omtale værd i systematiske Værker. Ingen har draget nogen tydelig Grænse mellem individuelle For-