Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
471
skelligheder og smaa Varieteter eller mellem mere tydeligt udpræ-
gede Varieteter, Underarter og Arter. Hvad eksisterer der ikke for
en Mængde af Former paa forskellige Fastlande og paa forskellige
Dele af det samme Fastland, naar det er delt ved Skranker af en
eller anden Slags, og paa Øer, der ligger i Nærheden af Fastlande,
Former, som nogle erfarne Naturforskere gør til Varieteter, andre
til geografiske Racer eller Underarter og atter andre til forskellige,
skønt nær beslægtede Arter!
Dersom da Dyr og Planter varierer, er det saa aldrig saa lidt
eller aldrig saa langsomt, hvorfor skulde vi saa tvivle om, at Varie-
ringer eller individuelle Forskelligheder, som paa en eller anden
Maade er heldige, vil blive bevarede og samlede ved Kvalitetsvalg?
Dersom Mennesket ved Taalmodighed kan udvælge Varieringer,
der er ham nyttige, hvorfor skulde saa ikke under skiftende og ind-
viklede Livsbetingelser Varieringer, der er nyttige for Naturens
levende Frembringelser, ofte opstaa og blive bevarede eller udvalgt ?
Hvilke Grundsætninger kan man sætte for denne Magt, der virker
gennem lange Tider og barsk prøver hver enkelt Skabnings hele
Konstitution, Bygning og Livsvaner, begunstigende det gode, for-
kastende det slette? Jeg kan ikke se, at der er nogen Grænse for
denne Magt, der langsomt og skønt lemper hver enkelt Form efter
de mest indviklede Livsforhold. Kvalitetsvalgsteorien synes mig,
selv om vi ikke ser længere frem end hertil, i sig selv at være
sandsynlig. Jeg har allerede saa samvittighedsfuldt som muligt re-
kapituleret de forskellige Vanskeligheder for og Indvendinger mod
Teorien. Lad os nu se paa de specielle Kendsgerninger og Bevis-
grunde, der taler for Teorien.
Naar man har den Anskuelse, at Arterne kun er stærkt ud-
prægede og holdbare Varieteter, og at hver enkelt Art først eksi-
sterede som Varietet, saa kan vi forstaa, hvorfor der ikke kan
drages nogen Grænselinie mellem Arter, (der almindelig antages
at være bleven frembragt ved særegne Skabelsesakter), og Varie-
teter, (hvilke man indrømmer er bleven frembragt ved sekundære
Love). Gaaende ud fra denne samme Anskuelse kan man ogsaa for-
staa, hvordan det er gaaet til, at i enhver Egn, hvor mange Arter
af en Slægt er bleven frembragt, og hvor de nu florerer, dér frem-
byder disse Arter mange Varieteter; thi hvor Arts-Fabrikken har