Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
472
været i Virksomhed, dér kan vi i Almindelighed vente endnu at
finde den virkende, og dette er Tilfældet, ifald Varieteterne er be-
gyndende Arter. Endvidere Arterne i de større Slægter, som frem-
byder det største Antal af Varieteter eller begyndende Arter, bibe-
holder i en vis Grad Karakter af Varieteter; thi de afviger fra hin-
anden med et mindre Beløb af Forskelligheder end de mindre
Slægters Arter. De nær beslægtede Arter i de større Slægter har
tilsyneladende en indskrænket Udbredelseskreds, og hvad deres Be-
slægtethed angaar, saa er de samlede i smaa Grupper rundt om
andre Arter, og i begge disse Henseender ligner de Varieteter.
Dette er Forhold, der maa være meget besynderlige for dem, der
holder paa, at hver enkelt Art er skabt for sig, uafhængig af alle
andre; men de er meget lette at forstaa, dersom hver enkelt Art
først eksisterede som Varietet.
Da enhver Art ifølge de geometriske Forhold ved dens For-
mering søger at tiltage uendelig meget i Individantal, og da de
modificerede Efterkommere af hver enkelt Art vil være i Stand til
at tiltage saa meget hurtigere, jo mere de bliver forskellige i Livs-
vaner og Bygning, hvorved de jo bliver i Stand til at sætte sig fast
paa mange og vidt forskellige Pladser i Naturens Husholdning,
saa vil der hos Kvalitetsvalget være en konstant Tendens til at
bevare de af en Arts Afkom, som er mest forskellige fra hinanden.
Derfor vil igennem en lang Række af Modifikationer de smaa For-
skelligheder, der er karakteristiske for Varieteter af samme Art,
søge at blive forstørrede til større Forskelligheder, der er karakteri-
stiske for Arter af samme Slægt. Nye og forbedrede Varieteter vil
uundgaaelig afløse og udrydde ældre og mindre forbedrede og inter-
mediære Varieteter, og saaledes bliver Arterne for en stor Del
gjort til skarpt begrænsede og vel adskilte Fremtoninger. Her-
skende Arter, der hører til de større Grupper indenfor hver enkelt
Klasse, søger at afføde nye og herskende Former, saa at enhver stor
Gruppe søger at blive endnu større og paa samme Tid at naa endnu
større Karakterdivergens. Men da det ikke kan lykkes alle Grupper
at tiltage i Størrelse, da Jorden saa ikke kunde rumme dem, saa
overvinder de mere herskende Grupper de mindre herskende. Den-
ne Tendens hos de store Grupper til at blive ved at tiltage i Størrelse
og Karakterdivergens sammen med den Omstændighed, at Uddøen
næsten er uundgaaelig, forklarer, at alle Livets Former er ordnede