Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
473
i Grupper og Undergrupper, alt indenfor nogle faa store Klasser,
der har holdt sig igennem alle Tider. Denne store Kendsgerning, at
alle organiske Væsener er grupperede i, hvad man kalder et natur-
ligt System, er ganske uforklarlig efter Skabelsesteorien.
Da Kvalitetsvalget kun virker ved at ophobe smaa paa hinanden
følgende gunstige Varieringer, kan det ikke frembringe nogen stor
eller pludselig Modifikation; det kan kun virke ved korte og lang-
somme Trin. Derfor er Udsagnet „natura non facit saltum“, som
enhver ny Forøgelse af vor Kundskab gør mere og mere sand, for-
staaelig ved Hjælp af vor Teori. Vi kan se, hvorfor hele Naturen
igennem det samme almindelige Maal naas ved en næsten uendelig
Mangfoldighed af Midler; thi enhver Ejendommelighed nedarves,
naar den engang er erhvervet, igennem lange Tider, og Bygnings-
forhold, der allerede er bleven gjort forskellige paa mange Maader,
maa lempes efter det samme almindelige Øjemed. Vi kan kort sagt
se, hvorfor Naturen er ødsel med Variering, skønt gerrig paa Ny-
heder. Men hvorfor nu det skulde være en Naturlov, dersom hver
enkelt Art var bleven skabt uafhængig af alle andre, det er ingen
Mand for at forklare.
Der er, som det synes mig, mange andre Forhold, der kan for-
klares ved Hjælp af denne Teori. Hvor besynderligt vilde det ikke
være, at en Fugl med Spættens Skikkelse skulde være bleven skabt
til at leve af Insekter paa Jorden; at Højlands-Gæs, som sjældent
eller aldrig svømmer, skulde være bleven skabt med Fødder, der
er forsynede med Svømmehud; at en drosselagtig Fugl skulde være
bleven skabt til at dykke og leve af Vandinsekter, og at en Storm-
fugl skulde være bleven skabt med Vaner og Bygning, der passede
for en Alk! Og saaledes i det uendelige. Men for den Betragtnings-
maade, at enhver Art stadig søger at tiltage i Individantal, og at
der er et Kvalitetsvalg, der stedse er rede til at lempe de langsomt
varierende Efterkommere af hvert enkelt Individ til en eller anden
ubesat eller daarlig besat Plads i Naturens Husholdning, for den
Betragtningsmaade ophører disse Forhold at være besynderlige, ja
de kunde maaske endogsaa have været forudsagt.
Vi kan forstaa, hvordan det gaar til, at en saa harmonisk Skøn-
hed er fremherskende hele Naturen igennem. At der er Ting, der
ikke stemmer med vore Forestillinger om Skønhed, det er der ingen,
der vil betvivle, som blot vil lægge Mærke til de giftige Slanger,