Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

473 i Grupper og Undergrupper, alt indenfor nogle faa store Klasser, der har holdt sig igennem alle Tider. Denne store Kendsgerning, at alle organiske Væsener er grupperede i, hvad man kalder et natur- ligt System, er ganske uforklarlig efter Skabelsesteorien. Da Kvalitetsvalget kun virker ved at ophobe smaa paa hinanden følgende gunstige Varieringer, kan det ikke frembringe nogen stor eller pludselig Modifikation; det kan kun virke ved korte og lang- somme Trin. Derfor er Udsagnet „natura non facit saltum“, som enhver ny Forøgelse af vor Kundskab gør mere og mere sand, for- staaelig ved Hjælp af vor Teori. Vi kan se, hvorfor hele Naturen igennem det samme almindelige Maal naas ved en næsten uendelig Mangfoldighed af Midler; thi enhver Ejendommelighed nedarves, naar den engang er erhvervet, igennem lange Tider, og Bygnings- forhold, der allerede er bleven gjort forskellige paa mange Maader, maa lempes efter det samme almindelige Øjemed. Vi kan kort sagt se, hvorfor Naturen er ødsel med Variering, skønt gerrig paa Ny- heder. Men hvorfor nu det skulde være en Naturlov, dersom hver enkelt Art var bleven skabt uafhængig af alle andre, det er ingen Mand for at forklare. Der er, som det synes mig, mange andre Forhold, der kan for- klares ved Hjælp af denne Teori. Hvor besynderligt vilde det ikke være, at en Fugl med Spættens Skikkelse skulde være bleven skabt til at leve af Insekter paa Jorden; at Højlands-Gæs, som sjældent eller aldrig svømmer, skulde være bleven skabt med Fødder, der er forsynede med Svømmehud; at en drosselagtig Fugl skulde være bleven skabt til at dykke og leve af Vandinsekter, og at en Storm- fugl skulde være bleven skabt med Vaner og Bygning, der passede for en Alk! Og saaledes i det uendelige. Men for den Betragtnings- maade, at enhver Art stadig søger at tiltage i Individantal, og at der er et Kvalitetsvalg, der stedse er rede til at lempe de langsomt varierende Efterkommere af hvert enkelt Individ til en eller anden ubesat eller daarlig besat Plads i Naturens Husholdning, for den Betragtningsmaade ophører disse Forhold at være besynderlige, ja de kunde maaske endogsaa have været forudsagt. Vi kan forstaa, hvordan det gaar til, at en saa harmonisk Skøn- hed er fremherskende hele Naturen igennem. At der er Ting, der ikke stemmer med vore Forestillinger om Skønhed, det er der ingen, der vil betvivle, som blot vil lægge Mærke til de giftige Slanger,