Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

474 nogle Fisk og visse afskyelige Flaggermus, der har en karrikeret Lighed med det menneskelige Ansigt. Parringsvalget har skaffet Hannerne de mest straalende Farver saa vel som ogsaa anden Pry- delse ; men undertiden har begge Køn af mange Fuglearter, Sommer- fugle og nogle faa andre Dyr faaet dem. Hos Fuglene har Parrings- valget ofte gjort Hannens Stemme velklingende for Hunnens Øren, saa vel som ogsaa for vore. Blomster og Frugter er bleven gjort iøjnefaldende ved muntre Farver, der danner en stærk Modsætning til det grønne Løvværk, for at Blomsterne let kunde blive set, be- søgt og befrugtede af Insekter og Frøene udsaaede af Fugle. Ende- lig er der nogle Organismer, der er bleven skønne ene og alene ved Symmetrien i deres Vækst. Da Kvalitetsvalget virker ved Rivalisering, saa gør det kun ethvert Lands Beboere fuldkomne i Forhold til de andre Beboere, saa vi har ingen Grund til at blive forbavsede over, at Arter fra ét Land kan blive overvundet og afløst af naturaliserede Frembringel- ser fra et andet Land, om endskønt de fordrevne Arter efter den gængse Anskuelse skulde have været skabt og særlig tillempet til Landet. Vi bør da heller ikke forundre os over, at ikke alle Natu- rens Foranstaltninger, saa vidt vi kan skønne, er absolut fuldkomne, og selv om nogle af dem skulde staa langt tilbage for de Forestil- linger, vi har om heldig Indretning. Vi skal ikke undre os over, at Biens Brod, naar den bruges mod en Fjende, ofte foraarsager Biens egen Død; heller ikke over, at der frembringes Droner i saa stort et Antal for en eneste Akts Skyld, og at de saa bliver dræbt af deres golde Søstre. Ej heller skal man forundre sig over den for- bavsende Ødslen med Støvkorn hos vore Fyrretræer eller over det instinktmæssige Had, som Bidronningen har til sine egne frugtbare Døtre. Endelig heller ikke over, at Ichneumonider finder deres Livs- ophold inde i de levende Kaalorme, og andre saadanne Tilfælde. Det mærkelige er, naar man holder paa Kvalitetsvalgsteorien, egentlig det, at der ikke er bleven iagttaget flere Tilfælde, hvor det har skortet paa absolut Fuldkommenhed. De indviklede og lidet bekendte Love, som styrer Varieringen, er, saa vidt vi kan se, de samme Love som de, der har styret Frem- bringelsen af de saakaldte specifikke Forskelligheder. I begge Tilfælde synes fysiske Betingelser at have frembragt nogen direkte og bestemt Virkning; men hvor meget, det kan man ikke sige. Naar