Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

475 derfor Varieteter kommer til et nyt Opholdssted, saa antager de lej- lighedsvis nogle af de Karakterer, der er ejendommelige for Lokali- tetens Arter. Baade hos Varieteter og Arter synes baade Brug og Ikke-Brug at have haft en betydelig Virkning; thi det er umuligt at afholde sig fra denne Slutning, naar man f. Eks. betragter den tyk- hovedede And, som har Vinger, der ikke kan bruges til Flugt, i næsten samme Tilstand som Husandens, eller naar vi ser hen til den gravende Tukutuku, som undertiden er blind, og til visse Muld- varpe, som altid er blinde og har deres Øjne bedækkede med Hud. eller endelig, naar vi ser hen til de blinde Dyr, der lever i Amerikas og Evropas mørke Huler. Hos Varieteter og Arter synes korrelativ Varieren at have spillet en vigtig Rolle, saaledes at, naar en Del er bleven modificeret, saa er andre Dele nødvendigvis ogsaa bleven det. Baade hos Varieteter og Arter træffer vi Tilbagevenden til længe tabte Karakterer (Atavisme). Hvor uforklarlige er ikke efter Ska- belsesteorien de Striber, der lejlighedsvis kommer til Syne paa Skuldrene og Benene af forskellige Arter og Hybrider af Heste- slægten! Hvor simpel er ikke denne Kendsgerning forklaret, naar man siger, at disse Arter alle nedstammer fra en stribet Stamform paa samme Maade, som de forskellige Husracer af Duer nedstammer fra den blaa Klippedue med de dunkle Tværstriber. Hvorledes vil man efter den almindelige Anskuelse, at hver enkelt Art er bleven skabt for sig, forklare, at Artskaraktererne eller de, ved hvilke Arter af samme Slægt afviger fra hinanden, er mere variable end Slægtskaraktererne? Og dette er noget, alle er enige om. Hvorfor skulde f. Eks. Farven af en Blomst være mere tilbøjelig til at variere hos en bestemt Art i en Slægt, dersom de andre Arter havde forskelligt farvede Blomster, end dersom alle Arter af Slægten havde Blomster af samme Farve? Dersom Arterne kun er godt udprægede Varieteter, hvis Karakterer er bleven i høj Grad holdbare, saa kan vi forstaa dette Forhold; thi de har allerede varieret, siden de drejede af fra deres fælles Stamform, for visse Karakterers Vedkommende, ved hvilke de er bleven specifik for- skellige fra hinanden; derfor vilde disse samme Karakterer have mere Udsigt til at variere end Slægtskaraktererne, som uden nogen Forandring har været nedarvede i uhyre lange Tider. Efter Ska- belsesteorien kan man ikke forklare, hvorfor en Del, der er udviklet paa en meget usædvanlig Maade hos en eller anden Art i en Slægt