Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
475
derfor Varieteter kommer til et nyt Opholdssted, saa antager de lej-
lighedsvis nogle af de Karakterer, der er ejendommelige for Lokali-
tetens Arter. Baade hos Varieteter og Arter synes baade Brug og
Ikke-Brug at have haft en betydelig Virkning; thi det er umuligt at
afholde sig fra denne Slutning, naar man f. Eks. betragter den tyk-
hovedede And, som har Vinger, der ikke kan bruges til Flugt, i
næsten samme Tilstand som Husandens, eller naar vi ser hen til den
gravende Tukutuku, som undertiden er blind, og til visse Muld-
varpe, som altid er blinde og har deres Øjne bedækkede med Hud.
eller endelig, naar vi ser hen til de blinde Dyr, der lever i Amerikas
og Evropas mørke Huler. Hos Varieteter og Arter synes korrelativ
Varieren at have spillet en vigtig Rolle, saaledes at, naar en Del er
bleven modificeret, saa er andre Dele nødvendigvis ogsaa bleven det.
Baade hos Varieteter og Arter træffer vi Tilbagevenden til længe
tabte Karakterer (Atavisme). Hvor uforklarlige er ikke efter Ska-
belsesteorien de Striber, der lejlighedsvis kommer til Syne paa
Skuldrene og Benene af forskellige Arter og Hybrider af Heste-
slægten! Hvor simpel er ikke denne Kendsgerning forklaret, naar
man siger, at disse Arter alle nedstammer fra en stribet Stamform
paa samme Maade, som de forskellige Husracer af Duer nedstammer
fra den blaa Klippedue med de dunkle Tværstriber.
Hvorledes vil man efter den almindelige Anskuelse, at hver
enkelt Art er bleven skabt for sig, forklare, at Artskaraktererne
eller de, ved hvilke Arter af samme Slægt afviger fra hinanden, er
mere variable end Slægtskaraktererne? Og dette er noget, alle er
enige om. Hvorfor skulde f. Eks. Farven af en Blomst være mere
tilbøjelig til at variere hos en bestemt Art i en Slægt, dersom de
andre Arter havde forskelligt farvede Blomster, end dersom alle
Arter af Slægten havde Blomster af samme Farve? Dersom Arterne
kun er godt udprægede Varieteter, hvis Karakterer er bleven i høj
Grad holdbare, saa kan vi forstaa dette Forhold; thi de har allerede
varieret, siden de drejede af fra deres fælles Stamform, for visse
Karakterers Vedkommende, ved hvilke de er bleven specifik for-
skellige fra hinanden; derfor vilde disse samme Karakterer have
mere Udsigt til at variere end Slægtskaraktererne, som uden nogen
Forandring har været nedarvede i uhyre lange Tider. Efter Ska-
belsesteorien kan man ikke forklare, hvorfor en Del, der er udviklet
paa en meget usædvanlig Maade hos en eller anden Art i en Slægt