Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
476
og derfor, som vi kan slutte os til, af stor Betydning for Arten,
hvorfor den skulde være i høj Grad tilbøjelig til Variering; men
efter vor Betragtningsmaade har denne Del, siden de forskellige
Arter drejede af fra en fælles Stamform, undergaaet et usædvanligt
stort Beløb af Variabilitet og Modifikation, og derfor kan vi vente, at
denne Del i Almindelighed endnu vilde være variabel. Men en Del
kan være udviklet paa den mest usædvanlige Maade (som Vingen
af en Flaggermus) og dog ikke være mere variabel end nogen anden
Bygningsdel, naar Delen er fælles for mange underordnede For-
mer, d. v. s. dersom den har været nedarvet i meget lang Tid; thi
i saa Fald vil den være bleven gjort konstant ved længe fortsat
Kvalitetsvalg.
Vender vi os nu til Instinkterne, saa gør disse, vidunderlige som
nogle af dem er, os ikke større Vanskelighed end Legemets Byg-
ning. Ogsaa her gælder Kvalitetsvalgets Teori med dens mange
smaa, men heldbringende Modifikationer. Vi kan derfor forstaa,
hvorfor Naturen kun gaar ganske langsomt, gradvis frem, naar det
gælder om at udstyre de forskellige Dyr af samme Klasse med deres
forskellige Instinkter. Jeg har forsøgt at vise, hvor meget Lys Gra-
dationsprincippet kaster over den almindelige Bi’s Færdighed i
Byggekunsten. Levevaner kommer uden Tvivl undertiden med i Be-
tragtning, naar det gælder at modificere Instinkterne; men det er
ganske vist ikke uomgængelig nødvendigt, hvad vi ser hos de køns-
løse Insekter, som ikke efterlader sig noget Afkom, der kan nedarve
Virkningerne af længe tilvante Vaner. Har man den Anskuelse, at
alle Arter af samme Slægt nedstammer fra en fælles Stamform og
ved Arv har meget fælles, saa kan man forstaa, hvoraf det kommer,
at beslægtede Arter, der er stillede under vidt forskellige Livs-
betingelser, alligevel har næsten de samme Instinkter; hvorfor
f. Eks. Droslerne i det tropiske og tempererede Sydamerika kliner
deres Reder op af Dynd ligesom vore britiske Arter. Antager man,
at Instinkterne langsomt er bleven erhvervede ved Kvalitetsvalget,
saa er der ingen Grund til at undre sig over, at nogle Instinkter
aabenbart er ufuldkomne og udsat for at tage fejl, ikke heller over,
at mange Instinkter foraarsager andre Dyr Lidelser.
Dersom Arterne kun er skarpt udprægede og holdbare Varie-
teter, saa kan vi straks se, hvorfor deres ved Krydsning opstaaede
Afkom følger de samme indviklede Love, — i Lighed med deres