Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
476 og derfor, som vi kan slutte os til, af stor Betydning for Arten, hvorfor den skulde være i høj Grad tilbøjelig til Variering; men efter vor Betragtningsmaade har denne Del, siden de forskellige Arter drejede af fra en fælles Stamform, undergaaet et usædvanligt stort Beløb af Variabilitet og Modifikation, og derfor kan vi vente, at denne Del i Almindelighed endnu vilde være variabel. Men en Del kan være udviklet paa den mest usædvanlige Maade (som Vingen af en Flaggermus) og dog ikke være mere variabel end nogen anden Bygningsdel, naar Delen er fælles for mange underordnede For- mer, d. v. s. dersom den har været nedarvet i meget lang Tid; thi i saa Fald vil den være bleven gjort konstant ved længe fortsat Kvalitetsvalg. Vender vi os nu til Instinkterne, saa gør disse, vidunderlige som nogle af dem er, os ikke større Vanskelighed end Legemets Byg- ning. Ogsaa her gælder Kvalitetsvalgets Teori med dens mange smaa, men heldbringende Modifikationer. Vi kan derfor forstaa, hvorfor Naturen kun gaar ganske langsomt, gradvis frem, naar det gælder om at udstyre de forskellige Dyr af samme Klasse med deres forskellige Instinkter. Jeg har forsøgt at vise, hvor meget Lys Gra- dationsprincippet kaster over den almindelige Bi’s Færdighed i Byggekunsten. Levevaner kommer uden Tvivl undertiden med i Be- tragtning, naar det gælder at modificere Instinkterne; men det er ganske vist ikke uomgængelig nødvendigt, hvad vi ser hos de køns- løse Insekter, som ikke efterlader sig noget Afkom, der kan nedarve Virkningerne af længe tilvante Vaner. Har man den Anskuelse, at alle Arter af samme Slægt nedstammer fra en fælles Stamform og ved Arv har meget fælles, saa kan man forstaa, hvoraf det kommer, at beslægtede Arter, der er stillede under vidt forskellige Livs- betingelser, alligevel har næsten de samme Instinkter; hvorfor f. Eks. Droslerne i det tropiske og tempererede Sydamerika kliner deres Reder op af Dynd ligesom vore britiske Arter. Antager man, at Instinkterne langsomt er bleven erhvervede ved Kvalitetsvalget, saa er der ingen Grund til at undre sig over, at nogle Instinkter aabenbart er ufuldkomne og udsat for at tage fejl, ikke heller over, at mange Instinkter foraarsager andre Dyr Lidelser. Dersom Arterne kun er skarpt udprægede og holdbare Varie- teter, saa kan vi straks se, hvorfor deres ved Krydsning opstaaede Afkom følger de samme indviklede Love, — i Lighed med deres