Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

477 Forældre, baade i Grader og i Art, i at blive optaget i hinanden ved flere paa hinanden følgende Krydsninger og i andre saadanne Punk- ter — som de anerkendte Varieteters ved Krydsning frembragte Afkom. Denne Lighed vilde være en besynderlig Kendsgerning, dersom Arterne var bleven skabt uafhængig af hinanden og Variete- terne frembragt ved sekundære Love. Dersom vi indrømmer, at den geologiske Viden er ufuldkommen i overordentlig høj Grad, saa understøtter dog de Kendsgerninger, den meddeler os, meget kraftig Teorien om en af Modifikation led- saget Afstamning. Nye Arter er kommen langsomt frem paa Scenen og med paa hinanden følgende Mellemrum, og Forandringsbeløbet er efter lige Tidsrums Forløb vidt forskelligt i de forskellige Grupper. Udryddelsen af Arter og hele Grupper af Arter, der har spillet en saa iøjnefaldende Rolle i den organiske Verdens Historie, er næsten en uundgaaelig Følge af Kvalitetsvalgets Lov; thi gamle Former af- løses af nye og forbedrede Former. Hverken enkelte Arter eller Grupper af Arter viser sig igen, naar de engang er forsvundne. Det, at herskende Former lidt efter lidt udbredes, medens deres Efter- kommere langsomt modificeres, det volder, at Livets Former efter lange Tidsrums Forløb faar Udseende af at have forandret sig sam- tidig den hele Verden igennem. Den Kendsgerning, at de fossile Levninger af hver enkelt Formation til en vis Grad er intermediære i Karakter imellem Fossilierne i Formationen oven for og neden under, forklares ganske simpelt ved den intermediære Stilling, de har i Afstamningskæden. Den store Kendsgerning, at alle uddøde Væsener kan sættes i Klasse sammen med alle nulevende Væsener, er en naturlig Følge af, at baade de levende og uddøde er Afkom- met af fælles Forældre. Da Arter i Almindelighed har divergeret i Karakter i den lange Tid, i hvilken de er nedstammede og bleven modificerede, saa kan vi forstaa, hvoraf det kommer, at de ældre Former eller tidlige Stamformer for hver enkelt Gruppe, saa ofte har en Stilling, der til en vis Grad er intermediær mellem de eksi- sterende Grupper. Nye Former betragtes i Almindelighed som i det hele taget staaende højere i Organisation end de gamle Former, og de maa ogsaa være højere, for saa vidt som de senere og mere for- bedrede Former har overvundet de ældre og mindre forbedrede Former i Kampen for Tilværelsen; de har i Almindelighed ogsaa faaet deres Organer mere sindrigt udviklede til de forskellige Funk-