Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
477
Forældre, baade i Grader og i Art, i at blive optaget i hinanden ved
flere paa hinanden følgende Krydsninger og i andre saadanne Punk-
ter — som de anerkendte Varieteters ved Krydsning frembragte
Afkom. Denne Lighed vilde være en besynderlig Kendsgerning,
dersom Arterne var bleven skabt uafhængig af hinanden og Variete-
terne frembragt ved sekundære Love.
Dersom vi indrømmer, at den geologiske Viden er ufuldkommen
i overordentlig høj Grad, saa understøtter dog de Kendsgerninger,
den meddeler os, meget kraftig Teorien om en af Modifikation led-
saget Afstamning. Nye Arter er kommen langsomt frem paa Scenen
og med paa hinanden følgende Mellemrum, og Forandringsbeløbet er
efter lige Tidsrums Forløb vidt forskelligt i de forskellige Grupper.
Udryddelsen af Arter og hele Grupper af Arter, der har spillet en
saa iøjnefaldende Rolle i den organiske Verdens Historie, er næsten
en uundgaaelig Følge af Kvalitetsvalgets Lov; thi gamle Former af-
løses af nye og forbedrede Former. Hverken enkelte Arter eller
Grupper af Arter viser sig igen, naar de engang er forsvundne. Det,
at herskende Former lidt efter lidt udbredes, medens deres Efter-
kommere langsomt modificeres, det volder, at Livets Former efter
lange Tidsrums Forløb faar Udseende af at have forandret sig sam-
tidig den hele Verden igennem. Den Kendsgerning, at de fossile
Levninger af hver enkelt Formation til en vis Grad er intermediære
i Karakter imellem Fossilierne i Formationen oven for og neden
under, forklares ganske simpelt ved den intermediære Stilling, de
har i Afstamningskæden. Den store Kendsgerning, at alle uddøde
Væsener kan sættes i Klasse sammen med alle nulevende Væsener,
er en naturlig Følge af, at baade de levende og uddøde er Afkom-
met af fælles Forældre. Da Arter i Almindelighed har divergeret i
Karakter i den lange Tid, i hvilken de er nedstammede og bleven
modificerede, saa kan vi forstaa, hvoraf det kommer, at de ældre
Former eller tidlige Stamformer for hver enkelt Gruppe, saa ofte
har en Stilling, der til en vis Grad er intermediær mellem de eksi-
sterende Grupper. Nye Former betragtes i Almindelighed som i det
hele taget staaende højere i Organisation end de gamle Former, og
de maa ogsaa være højere, for saa vidt som de senere og mere for-
bedrede Former har overvundet de ældre og mindre forbedrede
Former i Kampen for Tilværelsen; de har i Almindelighed ogsaa
faaet deres Organer mere sindrigt udviklede til de forskellige Funk-