Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

480 i det Slægtskab, der er mellem det Kap Verdiske Arkipelags og de andre afrikanske Øers Organismer og det afrikanske Fastlands. Man kan ikke undgaa at indrømme, at disse Kendsgerninger ikke kan forklares efter Skabelsesteorien. Som vi har set, er den Kendsgerning, at alle tidligere levende og nulevende organiske Væsener kan rummes indenfor nogle faa store Klasser, i Grupper, der er andre Grupper underordnede, og hvorved de uddøde Grupper ofte har deres Plads midt imellem de nyere Grupper, forstaaelig, naar man holder paa Kvalitetsvalgs- teorien med dens Tilbehør: Uddøen og Karakterdivergens. Ved Hjælp af denne samme Teori forstaar vi, hvordan det kan være, at den indbyrdes Beslægtethed mellem Formerne indenfor hver enkelt Klasse, er saa indviklet og vidtløftig. Vi forstaar, hvorfor visse Ka- rakterer er langt tjenligere til at klassificere efter end andre; — hvorfor adaptive Karakterer, om endskønt de har den største Be- tydning for Væsenet selv, næppe har nogen som helst Betydning for Klassifikationen; hvorfor Karakterer, der er hentede fra rudi- mentære Dele, om endskønt de ikke gør Væsenerne nogen Tjene- ste, ofte har stor klassifikatorisk Betydning, og hvorfor embryologi- ske Karakterer ofte er de værdifuldeste af alle. Det egentlige Slægt- skab mellem alle Organismer i Modsætning til deres adaptive Lig- heder skyldes Nedarving eller fælles Afstamning. Det naturlige System er et genealogisk Arrangement, hvor den Forskellighed, der er naaet, betegnes ved Udtrykkene Varietet, Art, Slægt, Familie o. s. v., og vi maa opdage Afstamningslinierne ved Hjælp af de mest holdbare Karakterer, de har saa aldrig saa ringe Betydning for Livet. Det, at Knokkelstilladset er ens i Menneskets Haand, Flagger- musens Vinge, Delfinens Luffe og Hestens Ben, det, at det samme Antal Hvirvler danner Giraffens og Elefantens Hals og utallige andre saadanne Kendsgerninger, de forklarer sig selv, naar man holder paa Afstamningsteorien med dens langsomme, smaa og paa hinanden følgende Modifikationer. Den Lighed i Byggemaaden, der er mellem Flaggermusens Vinger og Ben, om endskønt de tjener til forskellige Øjemed, mellem en Krabbes Ben og Munddele, mellem en Blomsts Kronblade, Støvdragere og Støvveje, er ligeledes for- staaelig, naar man betragter dem paa den Maade, at de er fremkom- men ved en trinvis Modifikation af Dele eller Organer, som oprinde-