Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
481
lig var ens hos en tidlig Stamform i hver af disse Klasser. Antager
man, at de paa hinanden følgende Varieringer ikke altid kommer i
en tidlig Alder og nedarves i en tilsvarende ikke tidlig Livsperiode,
kan vi klarlig se, hvorfor Pattedyrs, Fugles, Krybdyrs og Fiskes
Fostre ligner hinanden saa meget og ligner de voksne Former saa
lidt. Vi kan gerne holde op med at undre os over, at Fostret af et
luftaandende Pattedyr eller en luftaandende Fugl har Gællespalter
eller Arterier, der løber i Buer, ligesom hos Fiskene, der maa ind-
aande den i Vandet indeholdte Luft ved Hjælp af vel udviklede
Gæller.
Ikke-Brug, undertiden understøttet af Kvalitetsvalget, har ofte
reduceret Organer, naar de er bleven unyttige under forandrede
Vaner eller Livsbetingelser, og vi kan saaledes tydeligt forstaa Be-
tydningen af de rudimentære Organer. Men Ikke-Brug og Kvalitets-
valg vil i Almindelighed virke paa enhver Skabning, naar den er
kommen til Modenhed og selv maa tage fat i Kampen for Tilværel-
sen og vil saaledes have liden Magt over et Organ under Væsenets
første Levetid, derfor vil Organet ikke blive reduceret eller gjort
rudimentært i denne tidlige Tid. Kalven f. Eks. har arvet Tænder,
som aldrig kommer igennem Overkæbens Gummer, fra en Stam-
form, som havde vel udviklede Tænder, og det ligger nær at antage,
at Tænderne hos det voksne Dyr gennem paa hinanden følgende
Generationer var bleven reducerede ved Ikke-Brug eller ved at
Tunge, Gummer eller Læber ved Kvalitetsvalget var bleven bedre
skikkede til at nappe Græsset af uden Tændernes Hjælp, og at saa
Tænderne hos Kalven er bleven ladt i Fred af Kvalitetsvalg eller
Ikke-Brug; og ifølge Reglen om Nedarving i tilsvarende Alder er de
saa bleven nedarvede fra hin fjerne Tid til den Dag i Dag. Antager
man, at alle de organiske Væsener med alle deres forskellige Dele er
bleven skabt hver for sig, hvor yderst uforklarligt er det da ikke, at
Organer, der saa tydelig som nogen Ting er unyttige, saaledes som
Tænderne hos Kalven i Fostertilstand eller de forkrøblede Vinger
under mange Billers sammenvoksede Vingedækker, saa hyppig
skulde forekomme. Man kunde næsten sige, at Naturen har gjort
sig den Ulejlighed ved Hjælp af rudimentære Organers embryologi-
ske og homologe Bygningsforhold at vise os sin Modifikationsplan;
men at vi paa ingen Maade vil forstaa Planen.
Darwin: Arternes Oprindelse.
31