Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

482 Jeg har nu rekapituleret de Kendsgerninger og Betragtninger, som fuldstændigt har overbevist mig om, at Arterne er bleven modi- ficerede under en lang Række af Afstamninger, navnlig ved Natu- rens Udvælgelse af talrige, paa hinanden følgende, smaa, held- bringende Varieringer. Jeg kan ikke tro, at en falsk Teori vilde for- klare, (og det synes mig, at Kvalitetsvalgsteorien forklarer) de for- skellige store ovenfor nævnte Klasser af Kendsgerninger. Det er ingen kraftig Indvending, at Videnskaben paa dens nuværende Standpunkt intet Lys kaster over det langt højere Problem, som Livets Væsen og Oprindelse er. Hvem kan forklare, hvad Tyngdens eller Tiltrækningskraftens Væsen er? Ingen tager nu i Betænkning at antage de af dette ubekendte Tiltrækningselement afledede Resul- tater, om endskønt Leibnitz tidligere beskyldte Newton for at ind- føre „skjulte Egenskaber og Mirakler i Filosofien". Jeg ser ikke nogen gyldig Grund til, at de Anskuelser, der er fremsat i dette Bind, skulde støde nogens religiøse Følelser. Det er beroligende som noget, der viser hvor forbigaaende saadanne Ind- tryk er, at erindre, at den største Opdagelse, der nogensinde er gjort af noget Menneske, nemlig Loven om Tiltrækning eller Tyngde- loven, ogsaa blev angreben af Leibnitz som „omstødende al naturlig Religion og benægtende al aabenbaret“. En berømt Forfatter og gejstlig har skrevet mig til, at han „efterhaanden har lært at indse, at det er en lige saa ophøjet Forestilling om Guddommen at tro, at han skabte nogle faa oprindelige Former, der var i Stand til at ud- vikle sig selv til andre nødvendige Former, som at tro, at han stadig havde ny Skabelsesakter nødig for at udfylde de Huller, der var bleven foraarsagede ved Virkningerne af hans egne Love.“ Hvorfor, kunde man spørge, forkastede, indtil for kort Tid siden, næsten alle de mest fremragende nulevende Naturforskere og Geo- loger Teorien om Arternes Foranderlighed? Man kan ikke hævde, at de organiske Væsener ude i Naturen ingen Variering er under- kastet. Man kan ikke bevise, at det Beløb af Variering, der kan naas i Løbet af lange Tider, har sine bestemte Grænser, og ingen klar Grænse har nogensinde været draget og kan heller ikke drages mellem Arter og udprægede Varieteter. Man kan ikke hævde, at Arterne i Krydsningstilfælde altid er golde og Varieteterne altid frugtbare, eller at Goldheden er en særegen Gave og et Bevis for Skabelsen. Troen paa, at Arterne var uforanderlige Frembringelser,