Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
483 var næsten uundgaaelig, saa længe som man troede, at Verden havde staaet meget kort Tid, og nu da vi har faaet nogen Forestil- ling om Tidens Længde, er vi kun altfor tilbøjelige til, uden Bevis, at antage, at den geologiske Viden er saa fuldstændig, at den vilde have givet os klart Bevis for Arternes Foranderlighed, dersom de virkelig havde forandret sig. Men Hovedaarsagen til vor naturlige Uvillighed til at indrøm- me, at en Art har affødt en anden og forskellig Art, er den, at vi altid er sendrægtige til at gaa ind paa en hvilken som helst stor Forandring, hvis enkelte Trin vi ikke kan forfølge. Vanskeligheden er den samme som den, saa mange Geologer har følt, dengang Lyell første Gang paastod, at lange Rækker af Skær inde i Landet var bleven optaarnede og store Dale udhulede ved Kræfter, som vi endnu den Dag i Dag finder i Virksomhed. Tanken kan umulig fatte den fulde Betydning af blot ti Millioner Aar; den kan ikke op- summere og forstaa den fulde Virkning af de mange smaa Varierin- ger, der er hobede ovenpaa hinanden i et næsten uendelig stort Antal af Generationer. Om endskønt jeg er fuldstændig overbevist om Sandheden af de i denne Bog i Form af Abstraktum fremsatte Anskuelser, venter jeg paa ingen Maade at overbevise forfarne Naturforskere, hvis Be- vidsthed er opfyldt med en Masse Kendsgerninger, der allesammen i en lang Række af Aar er set fra et Synspunkt, der er mit stik modsat. Det er saa let at skjule vor Uvidenhed under Udtryk som „Skabelsesplan“, „Øjemedets Enhed" o. s. v. og saa at tro, at vi giver en Forklaring, medens vi kun kommer med en bekræftende Gentagelse. Hver den, hvis Natur faar ham til at lægge mere Vægt paa uforklarede Vanskeligheder end paa Forklaringen af et vist An- tal Kendsgerninger, vil ganske vist forkaste Teorien. Nogle faa Na- turforskere, der er begavede med megen aandelig Bøjelighed, og som allerede har begyndt at tvivle om Arternes Uforanderlighed, kan maaske blive paavirkede af denne Bog; men jeg ser med Tillid til Fremtiden, til de unge vordende Naturforskere, som vil være i Stand til at se Sagen fra begge Sider uden Partiskhed. Enhver som hælder til den Anskuelse, at Arterne er foranderlige, vil gøre Viden- skaben en Tjeneste ved samvittighedsfuldt at udtrykke sin Overbe- visning; thi saaledes alene kan den Fordomstynge, som ruger over dette Spørgsmaal, blive fjernet. 31*