Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

484 Adskillige fremragende Naturforskere har for nylig offentlig fremsat denne deres Anskuelse, at en Mængde for gode ansete Arter i hver enkelt Slægt ikke er virkelige Arter; men at andre Ar- ter er virkelige d. v. s. er bleven skabt uafhængig af hverandre. Dette synes mig at være en besynderlig Slutning at komme til. De indrømmer, at en Mængde Former, som de indtil for nylig selv troede var Resultater af særegne Skabelsesakter, og som endnu stadig betragtes som saadanne af Flertallet af Naturforskerne, og som selvfølgelig har alle en virkelig Arts ydre karakteristiske Træk, — om disse indrømmer de, at de er bleven frembragt ved Variering; men de vil ikke lade denne Betragtningsmaade gælde for andre, kun lidet forskellige Former. Ikke desto mindre er det dog ikke deres Mening, at de kan afgøre eller blot skønne, hvilke af Livets For- mer der er skabt, og hvilke der er frembragt ved sekundære Love. De indrømmer, at Variering er vera causa i ét Tilfælde; de forka- ster den efter et Skøn i et andet uden at paavise nogen Forskel i begge Tilfælde. Den Dag vil komme, da dette vil nævnes som en mærkværdig Illustration til forudfattede Meningers Blindhed. Disse Forfattere synes ikke at være mere forbavsede over en mirakuløs Skabelsesakt end over en almindelig Fødsel. Men tror de da virke- lig, at visse Grundatomer i utallige forskellige Perioder af Jordens Tilværelsestid er bleven kommanderede til pludselig at slaa ud i levende Væv? Tror de, at enhver af disse formodede Skabelsesakter frembragte et Individ eller mange? Blev alle de utallige Slags Dyr og Planter skabt som Æg og Frø eller som fuldt voksne? Og nu Pattedyrene, blev de skabt med det falske Mærke af Ernæring i Moders Liv? Disse Spørgsmaal kan utvivlsomt ikke besvares af dem, der tror paa Fremkomsten eller Skabelsen af kun nogle faa Livsformer eller af en eneste Form. Forskellige Forfattere har hæv- det, at det er lige saa let at tro paa Skabelsen af hundrede Millioner Væsener, som paa Skabelsen af et; men Maupertuis’ filosofiske Grundsætning om den „mindste Virksomhed“ faar Tanken til vil- ligere at indrømme det mindre Antal, og der er ganske vist ingen Grund til at tro, at utallige Væsener indenfor hver stor Klasse er bleven skabt med tydelige, men skuffende Tegn paa, at de er ned- stammede fra en enkelt Stamform. Man kunde nu spørge, hvor vid en Udstrækning jeg giver denne Lære om Arternes Modifikation. Spørgsmaalet er vanskeligt at be-