Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

485 svare, fordi, jo mere forskellige de Former er, som vi betragter, saa meget mere taber Argumenterne i Kraft. Men nogle Argumenter af den største Vægt naar meget vidt. Alle Medlemmer af hele Klasser er forbundne med hinanden ved en Række af Slægtskabsforhold, og alle kan de klassificeres efter det samme Princip i Grupper, der er Grupper underordnede. Fossile Levninger vil undertiden ud- fylde meget store Mellemrum mellem nulevende Ordener. Organer i rudimentær Tilstand viser tydeligt, at en tidlig Stamform havde Organet i en fuldkommen tydelig udviklet Tilstand, og dette for- udsætter i nogle Tilfælde et uhyre Beløb af Modifikation hos Efter- kommerne. Hele Klasser igennem er de forskellige Bygningsdele dannede efter den samme Plan, og i en meget tidlig Alder ligner Fostrene meget nøje hverandre. Derfor kan jeg ikke tvivle om, at jo Teorien om en af Modifikation ledsaget Afstamning omfatter alle Medlemmer af samme Klasse. Jeg tror, at Dyrene nedstammer fra i det højeste fire eller fem Stamformer og Planterne fra et lige saa stort eller mindre Antal. Analogien vilde føre mig til at gaa et Trin videre, nemlig at an- tage, at alle Dyr og Planter nedstammede fra en enkelt Urtype. Men Analogien kunde jo maaske være en bedragerisk Fører. Ikke de- sto mindre har alle levende Ting meget tilfælles, — i deres kemiske Sammensætning, deres Cellebygning, deres Vækstlove og deres Modtagelighed for skadelige Indflydelser. Vi ser dette selv i en saa ubetydelig Ting som den, at den samme Gift ofte paavirker Planter og Dyr paa samme Maade, eller at den Gift, der udsondres af Galhvepsen, frembringer monstrøse Udvækster paa den vilde Rose og Egetræet. Hos alle organiske Væsener synes den kønnede Formering væsentlig at være ens. Hos alle er, saa vidt man nu ved, Kimblæren den samme, saa at alle Organismer begynder paa samme Maade. Dersom vi betragter de to Hovedafdelinger, Dyre- og Planteriget, saa finder vi visse lave Former, der for saa vidt er intermediære i Karakter, som Naturforskerne har stridt om, til hvilket Rige de skulde henføres, og, som Professor Asa Gray har bemærket, „Sporerne og andre reproduktive Legemer hos mange af de lavere Alger kan siges at have en udpræget dyrisk Tilværelse og dernæst en utvivlsom vegetativ Tilværelse.“ Derfor synes det ikke, naar man holder paa Kvalitetsvalgsteorien og den tilhørende Karakterdivergens, utroligt, at baade Dyr og Planter kan have ud-