Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

ANDET KAPITEL Dyrs og Planters Varieren i vild Tilstand. Foranderlighed — individuelle Forskelligheder — tvivlsomme Arter — Arter med vid Voksekreds, Arter, der forekommer mange Steder, og almindelige Arter varierer mest — i ethvert Land varierer Arterne i de større Slægter hyppigere end Arterne i de mindre Slægter — mange af de større Slægters Arter ligner Varieteter deri, at de er nær, men ulige meget beslægtede med hverandre indbyrdes, og deri, at de har en indskrænket Voksekreds — Résumé. Foranderlighed. Førend vi anvender de Regler, vi har fundet i det foregaaende Kapitel, paa organiske Væsner i vild Tilstand, maa vi ganske kort undersøge, hvor vidt disse sidste er Varieren underkastede eller ej. For til Bunds at undersøge dette maatte der egentlig meddeles en hel lang Liste over tørre Fakta, men den gemmer jeg til mit andet Værk. Ikke heller skal jeg her give mig til at undersøge de mang- foldige Definitioner, der er bleven givet paa Begrebet: Art. Ingen Definition har endnu tilfredsstillet alle Naturforskere, dog har en- hver Naturforsker en vis ubestemt Forestilling om, hvad det er, han mener, naar han taler om Arter. I Almindelighed gaar der en mystisk Forestilling om en særegen Skabelsesakt med i Begre- bet. Begrebet „Varietet“ er næsten lige saa vanskeligt at definere, men her indsniger der sig i Almindelighed en Forestilling om, at det er noget, der er nedstammet, skønt det sjældent kan be- vises. Vi har ogsaa de saakaldte Monstrøsiteter, men de gaar over i Varieteterne. Ved Monstrøsitet antager jeg, man i Almindelighed mener en eller anden anselig Afvigelse i Bygning, som er skadelig eller unyttig for Arten. Nogle Forfattere bruger Begrebet „Varie-