Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
ring“ som et teknisk Udtryk, der betegner en Forandring, som skyl-
des Livets fysiske Betingelser, og „Varieringen“ i denne Forstand
menes ikke at nedarves; hvem kan afgøre, om den Dværgtilstand,
hvori Skallerne i Østersøens Brakvand befinder sig, eller Alpetop-
penes Dværgplanter, eller den tykkere Haarbeklædning hos Dyr
fra Højnorden, om alt dette ikke, i det mindste for nogle faa Gene-
rationer, er arveligt? og i saa Tilfælde antager jeg, at den paagæl-
dende Form vilde blive kaldt en Varietet.
Det er tvivlsomt, hvorvidt pludselige og store Afvigelser i Byg-
ning, saaledes som vi nu og da ser dem hos vore forædlede Racer,
særlig hos Planterne, nogensinde til Stadighed formeres i vild
Tilstand. Næsten enhver Del af ethvert organisk Væsen er saa
smukt afpasset efter dens indviklede Livsbetingelser, at det synes
lige saa usandsynligt, at nogen som helst Del skulde paa én Gang
være bleven frembragt fuldkommen. Blandt de forædlede Racer
støder man ofte paa monstrøse Dannelser, der svarer til normale
Bygningsdele hos vidt forskellige Dyr. Saaledes er der ofte bleven
født Svin med en Slags Snabel lig Tapirens eller Elefantens. Dersom
nu nogen vild Art af Svineslægten typisk havde haft en Snabel, saa
kunde man formode, at denne ligeledes var fremkommen pludselig
som en monstrøs Dannelse, men hidtil har jeg ikke, trods flittig
Søgen, noget Steds fundet monstrøse Dannelser, der svarede til
normale Bygningsdele hos nær beslægtede Former, og kun disse
kan komme i Betragtning. Dersom monstrøse Former af denne Slags
nogensinde forekommer i Naturen og kan forplantes (hvad ikke
altid er Tilfældet), saa vilde der, da de forekommer sjældent og
enkeltvis, udfordres usædvanlig gunstige Betingelser, for at de skul-
de blive bevarede. Ogsaa vilde de i den første og de første Gene-
rationer blive krydsede med den almindelige Form, og saaledes
vilde de næsten uundgaaeligt tabe deres abnorme Karakter. Men jeg
skal i et senere Kapitel vende tilbage til at tale om tilfældige Varie-
ringer, der bevares og holder sig.
Individuelle Forskelligheder.
De mange Smaaforskelligheder, som hyppigt ses hos Afkommet
af de samme Forældre, eller som kan antages ikke at skyldes no-
gen særegen Virksomhed, da man hyppigt iagttager dem hos Indi-