Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

490 Skabelsesprodukter, men som Efterkommere af nogle faa Væsener, der levede længe før det første Lag i det siluriske System blev af- lejret, saa synes de mig at blive langt ædlere. Slutter vi fra det forbigangne til det fremtidige, saa kan vi sige, at ingen levende Art vil nedarve sit Udseende uforandret til fjerne Tider. Og af de Arter, der nu lever, vil meget faa efterlade sig Afkom af nogen som helst Slags til en endnu fjernere Fremtid; thi den Maade, paa hvilken alle organiske Væsener er grupperede, viser, at Flertallet af Arterne i hver Slægt og alle Arterne i mange Slægter ingen Efterkommere har efter- ladt sig, men er ganske og aldeles uddøde. Vi kan for saa vidt kaste et profetisk Blik ind i Fremtiden, som vi kan sige, at det vil være de almin- delige og vidt udbredte Arter, der hører til de større og herskende Grup- per indenfor hver Klasse, som tilsidst vil have Overvægten og frembrin- ge nye og herskende Arter. Da alle Livets levende Former er Efterkom- mere i lige Linie fra dem, der levede længe før den siluriske Epoke, saa kan vi være overbevist om, at den almindelige Generationsfølge aldrig har været brudt, og at ingen Syndflod nogensinde har lagt den hele Verdens Befolkning øde. Derfor kan vi med temmelig stor Tillid imødese en Fremtid af en lige saa ufattelig Længde, og da Kvalitetsvalget alene arbejder ved og for hvert Væsens Vel, saa vil alle legemlige og sjælelige Egenskaber gaa fremad mod Fuldkom- mengørelse. Det er tiltalende at betragte en tæt bevokset Skrænt, dækket af mange Planter af mange Slags, med Fuglene syngende mellem Bu- skene, med talrige Insekter flagrende omkring og med Orme bug- tende sig frem igennem den fugtige Jord og saa at tænke, at disse kunstigt byggede Former, der er saa forskellige fra hinanden og saa afhængige af hinanden paa en saa vidunderlig indviklet Maade, at de allesammen er bleven til ved Love, der er i Virksomhed rundt om- kring os. Disse Love er taget i videste Forstand: Vækst og For- plantning; Nedarvning, der næsten er medindbefattet i Forplant- ningen ; Variabilitet, foranlediget af Livsbetingelsernes direkte og indirekte Paavirkning og af Brug og Ikke-Brug; en saa stærk For- mering, at den fører til Kamp for Tilværelsen og som Følge deraf til Kvalitetsvalg, hvormed Karakterdivergens og Uddøen af de min- dre forbedrede Former følger. Saaledes fremgaar af Naturens Kamp, ved Hunger og Død, det højeste af det, vi kan opfatte, de højeste Dyr. Der er Storhed i det Syn paa Livet, at det, med dets forskel-