Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
489 kende og endnu eksisterende Aarsager og ikke ved mirakuløse Skabelsesakter og ved uhyre Revolutioner, og da den vigtigste af alle Aarsager til organisk Forandring er en, der næsten er uafhængig af forandrede og maaske pludselig forandrede fysiske Betingelser, nemlig det indbyrdes Forhold mellem Organisme og Organisme — herved mener jeg, at en Organismes Forbedring medfører andres Forbedring eller Udryddelse — saa følger heraf, at det Beløb af organisk Forandring, der findes hos Fossilierne i de paa hinanden følgende Formationer, rimeligvis vil kunne tjene som et godt Maal for Længden af den imellem dem forløbne Tid. Imidlertid kunde et Antal Arter, der holdt sig sammen i Masse, i en lang Tid forblive uforandrede, medens, indenfor denne samme Periode, adskillige af disse Arter ved at indvandre til nye Lande og ved at komme til at rivalisere med fremmede Arter, kunde blive modificerede, saa vi maa ikke overvurdere den organiske Forandrings Nøjagtighed som Tidsmaaler. I tidlige Perioder af Jordens Historie, da Livets Former rimeligvis var færre og simplere, gik Forandringen rimeligvis lang- sommere for sig, og i Livets første Gry, da der eksisterede meget faa Former og det af den simpleste Bygning, maa Forandringen være gaaet yderst langsomt for sig. Verdens Historie, saa vidt den kendes, vil om endskønt af en umaadelig Længde dog blive anset for kort, naar den sammenlignes med de Tider, der maa være henrundet siden de første organiske Væsener, Stamformerne til utallige uddøde og nulevende Efterkommere, traadte frem paa Scenen. I den fjerne Fremtid ser jeg Felter for endnu langt vigtigere Undersøgelser aabne sig. Psykologien vil faa et nyt Grundlag, det nemlig, at enhver sjælelig Evne og Færdighed nødvendigvis maa erhverves lidt efter lidt. Menneskets Oprindelse og dets Historie vil ikke komme til at ligge i et saa dybt Mørke som før. De mest fremragende Forfattere synes at være fuldstændig til- fredsstillede med den Antagelse, at hver Art er bleven skabt for sig, uafhængig af alle andre. Efter min Mening stemmer det bedre med de Stoffet af Skaberen indprægede Love, at Frembringelsen og Udryddelsen af de tidligere levende og nulevende Beboere af Ver- den skyldes sekundære Grunde, lig dem, der bestemmer Individets Fødsel og Død. Naar jeg betragter alle Væsener, ikke som særegne