Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

488 simplere, naar vi har et besternt Maal for Øje. Vi har ingen Stam- træer eller Vaabenbøger, og vi maa derfor opdage og forfølge de mange divergerende Afstamningslinier i vore naturlige Genealogier ved alle mulige Slags Karakterer, der længe har været nedarvede. Rudimentære Organer vil med ufejlbarlig Sikkerhed tale om længe tabte Dannelsers Natur. Arter og Grupper af Arter, som man har kaldt aberrante, og som man billedlig talt kunde kalde levende Fos- silier, vil hjælpe os til at danne os et fuldstændigt Billede af Livets gamle Former. Embryologien vil ofte aabenbare os Bygningen af en- hver stor Klasses Urtyper, om end til en vis Grad tilslørede. Naar vi kan være sikre paa, at alle Individer af samme Art og alle de nær beslægtede Arter af de fleste Slægter for ikke altfor længe siden er nedstammede fra en Stamform og har udbredt sig fra en bestemt Hjemstavn, og naar vi bedre kender de mange Van- dringsmidler, saa vil det Lys, som Geologien kaster og vil vedblive at kaste over tidligere Klimat- og Niveauforandringer, sætte os i Stand til paa en mærkværdig Maade at følge alle de tidligere Van- dringer, som den ganske Verdens Beboere har foretaget. Selv nu kan der ved at sammenligne Forskellighederne mellem de Hav- beboere, der lever paa modsatte Sider af et Fastland, og ved at be- tragte Fastlandets forskellige Beboeres Natur i Forhold til de Ind- vandringsmaader, der aabenbart er kommen i Anvendelse, kaste noget Lys over de gamle Tiders Geografi. Geologien, denne ophøjede Videnskab, taber i Glans derved, at dens Viden er saa yderst ufuldstændig. Jordskorpen med dens ind- lejrede Levninger maa ikke betragtes som et vel fyldt Museum, men som en fattig Samling, der tilfældig og kun sjælden beriges. Op- hobeisen af enhver stor fossilførende Formation ses at have været afhængig af et usædvanligt Sammenstød af heldige Omstændigheder og de tomme Rum mellem de paa hinanden følgende Aflejringer ses at have varet overordentlig længe. Dog vil vi være i Stand til med nogen Sikkerhed at maale Varigheden af disse Tidsmellemrum ved at sammenligne de Svingninger, der gaar forud for dem, med dem, der følger efter dem. Vi maa, efter de organiske Væseners Sukces- sionslove, være meget forsigtige, naar vi vil forsøge at sætte to For- mationer, der ikke indeholder mange identiske Arter, som nøjagtig samtidige. Da Arter frembringes og udryddes ved langsomt vir-