Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
487
søge det Beløb af Forskellighed, der virkelig er imellem dem,
og til at tillægge dette større Vægt. Det er meget muligt, at Former,
der nu almindelig anses for blot at være Varieteter, for Eftertiden
vil blive agtet værdige til at faa Arts-Navne, og i dette Tilfælde
vil da det videnskabelige Sprog og daglig Tale komme i Overens-
stemmelse med hinanden. Kort sagt, vi vil komme til at behandle
Arter paa samme Maade som de Naturforskere, der siger, at Slæg-
terne er blot kunstige Sammenstillinger, der er gjort for Bekvem-
melighed, behandler Slægterne. Det er jo nu ikke saadan nogen
lystelig Udsigt; men vi vil da herved være bleven befriet for den
forfængelige Søgen efter Begrebet Arts uopdagede og uopdagelige
Væsen.
De andre og mere almindelige Grene af Naturvidenskaben vil
vinde meget i Interesse. De af Naturforskerne brugte Udtryk Affini-
tet, Slægtskab, Typens Enhed, Paternitet, Morfologi, adaptive Ka-
rakterer, rudimentære og fejlslaaede Organer o. s. v. vil i Stedet for
at have en billedlig Betydning komme til ligefrem at betyde det, de
udtrykker. Naar vi ikke længer betragter et organisk Væsen paa
samme Maade, som en vild betragter et Skib, som noget, der er gan-
ske udenfor vor Fatteevne, naar vi betragter enhver Naturfrembrin-
gelse, som havende haft en lang Historie, naar vi betragter ethvert
indviklet Bygningsforhold og Instinkt som en Opsummering af
mange Foranstaltninger, af hvilke hver enkelt er Ejermanden nyttig
___ paa samme Maade som enhver stor mekanisk Opdagelse er en
Sum af mangfoldige Arbejderes Anstrengelse, Erfaring, Fornuft, ja
endogsaa Fejltagelser — naar vi betragter ethvert organisk Væsen
saaledes, hvor langt mere interessant, jeg taler af Erfaring
bliver da ikke Studiet af Naturhistorien!
Et stort og næsten ubetraadt Felt vil aabne sig for Undersøgelser
af Varieringens Aarsager og Love, af Korrelation, af Virkningerne
af Brug og Ikke-Brug, af de ydre Betingelsers direkte Indvirkning
og saa fremdeles. Studiet af Husdyr og dyrkede Planter vil vinde i
en overordentlig høj Grad. En af Mennesket dannet ny Varietet vil
være et langt vigtigere og interessantere Emne for Undersøgelsen
end Forøgelsen af de allerede bekendte utallige Arters uhyre store
Antal med en ny. Vore Klassifikationer vil, saa vidt de kan, blive
gjort til Genealogier og vil da virkelig vise det, man kunde kalde
Skabelsens Plan. Reglerne for Klassifikationen vil uden Tvivl blive