Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
495
taale disse Anfald af Sygdom; men ogsaa fordi de ikke kunde rivali-
sere med deres mere kraftige Naboer. Denne kraftige Races Farve
vilde, det anser jeg for sikkert, efter hvad der allerede er sagt,
være mørk. Men da nu Dispositioner til at danne Varieteter stadig
eksisterede, vilde der i Tidernes Løb dannes mørkere og mørkere
Racer, og da den mørkeste vilde passe bedst for Klimaet, saa vilde
den tilsidst blive den herskende, om ikke den eneste Race i det
Land, i hvilket den var opstaaet.“ Han udstrækker da denne sin Be-
tragtningsmaade ogsaa til de koldere Klimaters hvide Beboere. Hr.
Rov. ley fra de forenede Stater har velvilligt igennem Hr. Brace gjort
mig opmærksom paa det ovenfor anførte Sted i Dr. Wells Værk.
W. Herbert, senere Dekan i Manchester, erklærer i det fjerde
Bind af „Horticultural Transactions“ 1822 og i sit Værk om „Ama-
ryllidaceæ“ (1837, S. 19, 339), at „ved Dyrkningsforsøg er det
uigendrivelig godtgjort, at Plantearter kun er et højere og konstan-
tere Trin af Varieteter. Han mener ogsaa det samme om Dyrene
og tror, at oprindelig enkelte Arter af hver Slægt blev skabt i en
højst plastisk Tilstand, og at disse saa navnlig ved Krydsning, men
ogsaa ved Variering, har frembragt alle vore nu eksisterende Arter.
1826 erklærer Professor Grant i Slutningsparagraffen i hans vel
bekendte Afhandling over Spongilla (Edinburgh Philosophical Jour-
nal, vol. 14, p. 283), at han tror, at Arterne nedstammer fra andre
Arter, og at de bliver forbedrede ved fortsat Modifikation. Den
samme Anskuelse har han fremsat i sin fem og halvtredsindsty-
vende Forelæsning i „Lancet“ 1834.
1831 udgav Hr. Patrick Matthew sit Værk om „Nawal Timber
and Arboriculture“, hvori han fremsætter ganske de samme An-
skuelser om Arternes Oprindelse, som Hr. Wallace og jeg fremsatte
i „Linnean Journal", og som den, der nu mere udført foreligger i
dette Bind. Uheldigvis blev denne Anskuelse fremsat af Hr. Mat-
thew i spredte Sætninger i Tillæget til et Værk om et ganske andet
Emne, saa at den forblev ubemærket, indtil Hr. Matthew selv hen-
ledede Opmærksomheden derpaa i „Gardeners Chronicle“ 7. April
1860. Forskellen mellem Hr. Matthews Anskuelser og mine er ikke
synderlig store; han synes at antage, at Verden i paa hinanden
følgende Tidsrum næsten var berøvet sin Befolkning, og giver som
et Alternativ, at ny Former kan dannes „uden Tilstedeværelsen af
nogen Model eller Spire fra tidligere Aggregater“. Jeg er ikke