Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

501 sur la géographie botanique“, T. I, p. 250): „Man ser, at vore Un- dersøgelser om Arternes Konstans og Varieren fører os direkte til de Ideer, som er udgaaet fra de to med Rette berømte Mænd Geoffroy St. Hilaire og Goethe.“ Nogle andre Steder, der er spredt omkring i Hr. Lecoqs store Værk, gør det lidt tvivlsomt, hvor vidt han gaar i sin Betragtning af Arternes Modifikation. „Skabelsens Filosofi" er bleven behandlet paa en mesterlig Maade af Hr. Baden-Powell i hans „Essays on the Unity of Worlds", 1855. Intet kan være mere slaaende end den Maade, paa hvilken han viser, at Fremkomsten af nye Arter er „et regelmæssigt og ikke tilfældigt Fænomen“, eller som Hr. John Herschel udtrykker det, „en naturlig Fremtoning“ i Modsætning til en mirakuløs. Det tredje Bind af „Journal of the Linnean Society“ indeholder to Afhandlinger (læst 1. Juli 1858) af Hr. Wallace og mig, i hvilke, saaledes som man vil finde det omtalt i Indledningen til dette Værk, Kvalitetsvalgsteorien er udviklet med en beundringsværdig Kraft og Klarhed af Hr. Wallace. Von Baer, for hvem alle Zoologer har den dybeste Agtelse, ud- talte omtrent 1859 (se Rudolph Wagner, „Zoologisch-Antropolo- gische Untersuchungen“, 1861, S. 51) det som sin Overbevisning, der hovedsagelig var grundet paa den geografiske Fordelings Love, at Former, der nu er aldeles forskellige, nedstammer fra en enkelt Stamform. I Juni 1859 holdt Professor Huxley et Foredrag for Royal In- stitution om „Persistent Types of Animal Life“ (Dyrelivets staaende Typer). Hentydende til saadanne Tilfælde bemærker han: „Det er vanskeligt at forstaa Betydningen af saadanne Forhold som disse, dersom vi antager, at hver enkelt Dyre- og Planteart eller hver enkelt stor Organisations-Type blev dannet og sat her paa Jord- klodens Overflade længe efter hinanden ved en bestemt Skabelses- akt, og det kunde være heldigt at minde om, at en saadan Anta- tagelse hverken støttes af Overlevering eller Aabenbaring, ligesom den ogsaa strider mod den almindelige Analogi i Naturen. Betragter vi paa den anden Side de staaende Typer i Forhold til til den Hypo- tese, som antager, at de Arter, der lever til en given Tid, ved trinvis Modifikation er affødt af tidligere eksisterende Arter — en Hypotese, som om endskønt ubevidst og paa en bedrøvelig Maade skadet af nogle af dens Tilhængere, dog er den eneste, som giver