Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
52 Tvivlsomme Arter. De Former, som saa temmelig har Karakter af Art, men som paa den anden Side har en saa stor Lighed med andre Former eller er knyttede saa tæt til dem ved Mellemformer, at Naturforskerne ikke holder af at gøre dem til egne Arter, er i flere Henseender de vigtigste for os. Vi har al mulig Grund til at antage, at mange af disse tvivlsomme og nær beslægtede Former i deres Hjemstavn sta- dig har beholdt deres Karakter i lange Tider, lige saa længe, som de virkelig gode Arter, efter hvad vi ved, har gjort det. I Praksis sætter en Naturforsker, naar han kan slaa to Former sammen, fordi der er andre Former, hvis Karakterer er midt imellem deres, den ene som en Varietet af den anden, idet han gør den almindeligste, undertiden ogsaa den først beskrevne til Hovedarten, den anden til en Varietet af den. Men der forekommer ogsaa meget vanskelige Tilfælde, som jeg ikke her vil gaa nærmere ind paa, hvor det ikke kan afgøres, om man kan sætte den ene Form som Varietet af den anden, selv om der er eget gode Overgangsformer fra den ene til den anden, og hvor man heller ikke altid kan fjerne Vanskeligheden ved at holde sig til den almindeligt antagne Sætning om Mellem- formernes hybride Natur. Men i mange Tilfælde gør man en Form til en Varietet af en anden, ikke fordi man virkelig har fundet Mel- lemformer, men fordi Iagttageren ved Analogier ledes til at antage, at de enten nu eksisterer et eller andet Sted, eller at de tidligere har eksisteret, og herved aabnes der en vid Dør for Tvivl og Gis- ninger. Derfor synes det, at man i Bestemmelsen af, om en Form skal regnes for en Art eller for en Varietet, ikke har andet at rette sig efter end det Skøn, der udtales af Naturforskere med sund Dømme- kraft og stor Erfaring. Undertiden maa vi imidlertid lade det af- gøre ved en almindelig Afstemning blandt Naturforskerne; thi der kan kun nævnes faa vel bekendte og godt udprægede Varieteter, der ikke er blcven gjort til Arter af i det mindste nogle kompetente Dommere. Det kan ikke indvendes, at Varieteter af en saadan tvivlsom Natur er sjældne. Sammenlign de forskellige Haandbøger i Stor- britannien. Frankrigs og de forenede Staters Flora, udarbejdede af forskellige Botanikere, og se saa, hvilket forbavsende Antal Former, der af den ene gøres til gode Arter, af den anden til simple Varie-