Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
52
Tvivlsomme Arter.
De Former, som saa temmelig har Karakter af Art, men som
paa den anden Side har en saa stor Lighed med andre Former eller
er knyttede saa tæt til dem ved Mellemformer, at Naturforskerne
ikke holder af at gøre dem til egne Arter, er i flere Henseender de
vigtigste for os. Vi har al mulig Grund til at antage, at mange af
disse tvivlsomme og nær beslægtede Former i deres Hjemstavn sta-
dig har beholdt deres Karakter i lange Tider, lige saa længe, som
de virkelig gode Arter, efter hvad vi ved, har gjort det. I Praksis
sætter en Naturforsker, naar han kan slaa to Former sammen, fordi
der er andre Former, hvis Karakterer er midt imellem deres, den
ene som en Varietet af den anden, idet han gør den almindeligste,
undertiden ogsaa den først beskrevne til Hovedarten, den anden til
en Varietet af den. Men der forekommer ogsaa meget vanskelige
Tilfælde, som jeg ikke her vil gaa nærmere ind paa, hvor det ikke
kan afgøres, om man kan sætte den ene Form som Varietet af den
anden, selv om der er eget gode Overgangsformer fra den ene til
den anden, og hvor man heller ikke altid kan fjerne Vanskeligheden
ved at holde sig til den almindeligt antagne Sætning om Mellem-
formernes hybride Natur. Men i mange Tilfælde gør man en Form
til en Varietet af en anden, ikke fordi man virkelig har fundet Mel-
lemformer, men fordi Iagttageren ved Analogier ledes til at antage,
at de enten nu eksisterer et eller andet Sted, eller at de tidligere
har eksisteret, og herved aabnes der en vid Dør for Tvivl og Gis-
ninger.
Derfor synes det, at man i Bestemmelsen af, om en Form skal
regnes for en Art eller for en Varietet, ikke har andet at rette sig
efter end det Skøn, der udtales af Naturforskere med sund Dømme-
kraft og stor Erfaring. Undertiden maa vi imidlertid lade det af-
gøre ved en almindelig Afstemning blandt Naturforskerne; thi der
kan kun nævnes faa vel bekendte og godt udprægede Varieteter,
der ikke er blcven gjort til Arter af i det mindste nogle kompetente
Dommere.
Det kan ikke indvendes, at Varieteter af en saadan tvivlsom
Natur er sjældne. Sammenlign de forskellige Haandbøger i Stor-
britannien. Frankrigs og de forenede Staters Flora, udarbejdede af
forskellige Botanikere, og se saa, hvilket forbavsende Antal Former,
der af den ene gøres til gode Arter, af den anden til simple Varie-