Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

53 teter. Hr. H. C. Watson, hvem jeg er megen Tak skyldig for Hjælp i flere Retninger, har nævnt mig 182 britiske Planter, der i Al- mindelighed anses for Varieteter, men som alle af Botanikere er bleven regnede for Arter, og dog er i denne Sum udeladt mange ubetydelige Varieteter, der ikke desto mindre er bleven gjort til Arter af nogle Botanikere, og ligeledes er flere overordentlig poly- morfe Slægter ganske forbigaaede. Hr. Babington nævner 251 Ar- ter, heri de mest polymorfe Former, medens Hr. Bentham kun har 112, altsaa en Differens af 139 tvivlsomme Former! Blandt Dyr, der parrer sig flere Gange om Aaret, og som har let ved at- komme afsted, finder man sjældent tvivlsomme Former, der af én Zoolog anses for Arter, af en anden for Varieteter, i samme Land; men de er almindelige nok i Landstrækninger, der ligger noget fra hverandre. Hvor mange af de nordamerikanske og evropæiske Fugle og Insekter, som afviger lidt fra hverandre er ikke af en udmærket Naturforsker bleven regnede for gode Arter og af en anden for Va- rieteter eller, som de ofte kaldes: geografiske Racer! Hr. Wallace viser i flere værdifulde Afhandlinger om forskellige Dyr, særlig om Sommerfugle, der bebor Øerne i det store malajiske Arkipelag, at de der forekommende Former kan deles i fire Hold, nemlig: vari- able Former, Lokalformer, geografiske Racer eller Underarter og typiske Arter. De første, de variable Former, varierer meget inden- for Grænserne af samme Øland. Lokalformerne er nogenlunde kon- stante og nogenlunde vel adskilte paa hver 0 for sig, men naar alle Formerne fra de forskellige Øer sammenlignes, er Forskelligheder- ne saa smaa og i den Grad gaaende over i hverandre, at de hverken kan bestemmes eller beskrives, skønt Formrækkernes Yderformer er tilstrækkelig adskilte. De geografiske Racer eller Underarter er Lokalformer, der er bleven fuldkommen fæstnede og staar ganske isolerede, men da de ikke sondres fra hverandre ved skarpt udpræ- gede eller vigtige Karakterer, „saa har man ikke nogen som helst anden Rettesnor end det personlige Skøn at gaa efter, naar man skal afgøre, hvilke der er Arter og hvilke Varieteter“. Endelig ind- tager de typiske Arter den samme Stilling i hver Øs Naturhushold- ning som Lokalformerne og Underarterne; men da de skilles fra hverandre ved et større Beløb af Forskelligheder end Lokalformerne og Underarterne, regnes de næsten altid for gode Arter af Natur- forskerne. Ikke desto mindre er det ikke muligt at give noget som