Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
55
ner de Former, om hvilke det kan antages, at de kan krydses indbyr-
des, for Varieteter, og dem, hvor dette ikke synes at kunne lade
sig gøre, for Arter. Da Forskellighederne er betingede af, at Insek-
terne i lang Tid har levet af forskellige Planter, kan man ikke vente
nu at finde Mellemformer, der forbinder de forskellige Former.
Herved mister Naturforskeren det, der bedst hjælper ham til at af-
gøre, om saadanne tvivlsomme Former skal regnes for Arter eller
Varieteter. Den samme Forlegenhed indtræffer nødvendigvis og
saa, naar Talen er om nær beslægtede Organismer, der bebor Fast-
lande eller Øer, der ligger langt fra hverandre. Naar paa den an-
den Side et Dyr eller en Plante er udbredt over et Fastland eller
flere Øer i det samme Arkipelag, og viser sig i forskellige Skikkel-
ser i de forskellige Strøg, er der altid god Udsigt til, at der kan
findes Mellemformer, som kan forbinde de yderste Led i Form-
rækken, og disse er da derved nedsat til at være Varieteter.
Nogle faa Naturforskere hævder, at vi hos Dyrene aldrig finder
Varieteter; men de samme Naturforskere anser saa de ubetydelig-
ste Varieringer for at have samme Værd som Artsmærker, og naar
de finder den selv samme Form i to Lande, der ligger langt borte fra
hinanden, eller i to forskellige geologiske Formationer, saa tror de,
at to forskellige Arter skjules under det samme Ydre. Men paa den
Maade bliver Begrebet Art til en aldeles gold, ubrugelig Abstrak-
tion, der ikke rummer stort mere end en Paastand om en egen Ska-
belsesakt. Det er afgjort, at mange Former, der af i høj Grad kom-
petente Dommere anses for Varieteter, saa fuldstændigt ligner Arter
i Karakter, at der er bleven gjort til saadanne af andre i høj Grad
kompetente Dommere. Men at give sig til at undersøge, om de vir-
kelig burde kaldes Arter eller Varieteter, før man har faaet en al-
mindelig antagen Definition paa disse Begreber, det er at staa og
fægte i Luften.
Mange af de stærkt udprægede Varieteter eller tvivlsomme
Arter fortjener nok et nærmere Bekendtskab; thi adskillige interes-
sante Bevisgrunde, hentede fra den geografiske Udbredelse, analog
Variering, Hybriditet osv. er bleven taget til Hjælp for at bestemme
deres Plads, jeg har imidlertid ikke Plads til at indlade mig nær-
mere med dem. I mange Tilfælde vil nøjagtig Undersøgelse hjælpe
Naturforskerne til at blive enige om, hvor de skal sætte disse tvivl-
somme Former. Dog maa det indrømmes, at det netop er i de